Clairvoyante forskere fortæller også om selvmordernes uudholdelige, blytunge følelse af altid at være træt. Det er som at bevæge sig rund med blykugler bundet til fødderne. Årsagen til trætheden er sammenhængskraften og den indre magnetiske dragning mod det fysiske, som medførte inkarnation, samt en ydre dragning, som selv en let grad af den fysiske tyngdekraft udøver. De mange kræfter forsøger de ”jordbundne” forgæves at ryste af sig. De plages altid af fornemmelsen af at være så tunge og dødtrætte, at de næsten ikke kan røre sig. 

De uger, måneder, år eller årtier som de tilbringer i den søvngængeragtige tilstand, bliver ofte afbrudt. Især på årsdagen for selvmordet kan selvmorderen vågne op for at gentage omstændighederne ved sin alt for tidlige fysiske død. Det er årsagen til periodisk spøgeri. Der findes utallige beretninger om spøgeri, som ved nærmere undersøgelse viser sig, at være nært forbundet med dokumenterbare tragedier i fortiden.

Selvmorderne skal igennem resten af den periode, der skulle have udgjort deres fysiske tilværelse, men nogle er ved bevidsthed en stor del af tiden, og de genopfører tragedien igen og igen. Andre falder i en urolig søvn og vågner kun op af og til for at gentage den trættende række af begivenheder, som førte til deres alt for tidlige død.

I den bundne tilstand på astralplanet vil selvmordere genopleve tiden op til selvmordet og selve selvmordet igen og igen i en mareridtsagtig gentagelse. Der kan gå mange år i den uhyggelige tilstand, for bindingen til situationen og den sindstilstand, der førte til selvmordet, vil bestå frem til det tidspunkt, hvor personen karmisk set skulle dø – og især omkring personens planlagte dødsdag er smerten indadtil ekstra stor.