Den clairvoyante forskers viden er resultatet af personlig og ikke af anden- eller tredjehåndserfaring, som tilfældet må være, når man i sin forskning bruger psykiske medier som mellemled.

Sørgende og ulykkelige mennesker kan naturligvis få trøst ved hjælp af spiritistiske metoder, og der er uden tvivl mange tusinde, der står i taknemlighedsgæld til spiritismen. Det er også spiritismen, der rettede et af de mest effektive angreb på det 19. århundredes materialisme. Der er derfor ingen grund til at sætte spørgsmål ved den kendsgerning, at spiritistiske metoder kan være værdifulde ud fra disse synspunkter, men de egner sig ikke til egentlig åndsvidenskabelig forskning.

For åndsvidenskaben er et direkte personligt bevis afgørende, for der er en afgrund mellem andenhånds information og førstehåndsviden. Men hvad er åndsvidenskabens metode? Den består kort sagt i at bruge og udvikle egne medfødte evner. Ethvert menneske har usynlige legemer, og ved hjælp af dem kan det bevæge sig ind i de usynlige verdener og undersøge dem. Alle kan vække evnerne og bruge dem. Den erfarne forsker gør brug af tidsaldres viden og erfaring, udfolder de nødvendige evner og lærer at bruge dem. Ved hjælp af evnerne bliver det muligt at udforske livets indre områder, der sædvanligvis befinder sig bag dødens port.