Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

MORD, MORDERE & DØDSSTRAF
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Mord-Mordere-og-Dødsstraf-Erik-Ansvang

MORD, MORDERE & DØDSSTRAF (2 af 12)


Åndsvidenskaben forklarer, hvad det er, der gør mord til livets største misforståelse, og hvorfor dødsstraf er forkert.

MORD, MORDERE & DØDSSTRAF (2 af 12)

Mord anerkendt af loven

 

Mord-Mordere-og-Dødsstraf-02-Erik-Ansvang

 

En bøddel udfører eksempelvis et professionelt job, der er anerkendt og betalt af et samfund, hvis love accepterer dødsstraf. Det gælder fortidens bødler, og det gælder nutidens. Fritager det personen for karmiske konsekvenser, at et mord foretages i overensstemmelse med landets love?

At tage et andet menneskes liv er stort set altid en karmisk kriminel handling. Landets love kan aldrig veje tungere end de åndelige eller universelle love. En nations love fortæller ikke, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. De fortæller udelukkende, hvad der er lovligt, og hvad der er ulovligt.

Som altid spiller motivet en afgørende rolle for graden af de karmiske konsekvenser. Et menneske, der handler i uvidenhed, udsættes ikke for de samme alvorlige karmiske virkninger, som et menneske, der handler ud fra bevidst viden om det ondes natur. Det skyldes, at bevidst fokusering forstærker og målretter energien, og den virker tilbage med samme styrke i henhold til loven om aktion og reaktion. Der er altid overensstemmelse mellem årsag og virkning. Ubevidste handlinger er energimæssigt diffuse, og reaktionen er derfor tilsvarende. Men et mord på et andet menneske medfører altid en karmisk modreaktion af en eller anden grad. Når man som professionel bøddel stiller sig til rådighed mod betaling, har man selv foretaget et valg, og dette valg er man naturligvis ansvarlig for.

Bøddel imod sin vilje

Det samme gælder et menneske, som imod sin vilje og under trusler om selv at blive henrettet tvinges til at henrette andre mennesker, fordi magthaverne har dømt dem til døden. Her er den karmiske situation sandsynligvis mere alvorlig end i tilfældet med bødlen, der handler på grundlag af autoritetstro og respekt for loven. Igen skal man bedømme situationen ud fra motiveringen, for i dette tilfælde vælger personen at slå andre mennesker ihjel for at redde sit eget liv.

Artikel-Mord-Mordere-og-Dødsstraf-Erik-Ansvang
Download-fil: MORD, MORDERE & DØDSSTRAF - Erik Ansvang


Artikel-Mord-Mordere-og-Dødsstraf-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: MORD, MORDERE & DØDSSTRAF