Det er ikke muligt at behandle dette emne uden at komme ind på dødsstraf. Det siger sig selv, at ethvert menneske, der har erkendt, at menneskeheden udgør en helhed, under ingen omstændigheder kan forsvare dødsstraffen. Dødsstraf er selvsagt imod tanken om menneskehedens broderskab.

Dødsstraf er i høj grad en selvmodsigende handling. Samfundet forventer og forlanger, at borgerne respekterer menneskeliv, men hvis man samtidig ved hjælp af landets love retfærdiggør, at den rigtige straf for at myrde er at myrde, har man et alvorligt moralsk og psykologisk problem. Det er ingen undskyldning, at det ene mord er udtryk for umoral, mens det andet er udtryk for lovgivning. Loven skal naturligvis lære mennesker respekt for menneskeliv, hvis man vil gøre sig håb om, at forbrydere skal lære at forstå, at livet er helligt.

Det psykologiske og moralske problem, som er en indlysende følge af, at samfundet reducerer menneskets værdi ved at tillade mord som straf, er ikke det eneste – og heller ikke det vigtigste. Sagen har en vigtigere side, nemlig en åndsvidenskabelig:

• Man kan ikke slippe af med en morder.
• Man kan kun slippe af med morderens fysiske legeme.

Hvis man lader morderen blive i sit fysiske legeme, kan man spærre legemet og dermed morderen inde i et fængsel. Man kan spærre morderen inde og forhindre, at denne person begår flere mord, men man kan ikke spærre morderen inde, når man først har lukket ham eller hende ud af det fysiske legeme.

• Man har ikke dræbt morderen, for ingen kan dræbes.
• Man kan kun dræbe morderens fysiske legeme.

Det eneste man har gjort er, at give morderen sin frihed. Henrettelsen har drevet morderen ud af legemets fængsel og ind i den næste verden, som gennemtrænger denne verden. Morderen befinder sig nu på astralplanet i sit astrallegeme, hvor mennesket ikke bare er frit, men desuden er mere levende og vitalt end i den fysiske verden. Den astrale verden er følelsernes verden, hvor følelserne opleves mange gange stærkere end i det fysiske liv, fordi det tætte fysiske legeme dæmper følelserne. Efter henrettelsen ankommer morderen til følelsernes eget plan opfyldt af had og vrede − og med et brændende ønske om at hævne sig mod dem, der har forkortet det fysiske liv.