8. KAPITEL
SJÆLSLEGEMET
Sjælen er formidleren eller forbindelsen
mellem menneskets guddommelighed
og menneskets formnatur.
Set fra sjælens synsvinkel er personlighedens legemer ikke andet end midlertidige redskaber, der bruges og kasseres efter behov. Studiet af sjælslegemet medfører, at man træder ind i et område med langt større rækkevidde for menneskets udvikling. Menneskets fysisk-æteriske, astrale og mentale legemer, som man er vant til at identificere sig med, eksisterer jo kun i én enkelt inkarnation. Sjælslegemet består til gengæld gennem hele menneskeriget – det vil sige i utallige inkarnationer. Sjælens legeme er derfor relativt udødeligt – relativt fordi man på et senere stadie i udviklingen afslutter den rent menneskelige udvikling og begynder på udviklingen i det 5. naturrige – det overmenneskelige rige. Til den tid afkastes sjælslegemet. Det sker ved 4. indvielse, og herefter er der ikke længere behov for at reinkarnere.
Sjælen er ikke evig
Det medfører, at sjælslegemet heller ikke er evigt, for når sjælslegemet er endeligt, må det også have en begyndelse. Der må derfor være en eller anden form for bevidsthed, der bruger sjælslegemet, på samme måde som sjælen i sjælslegemet bruger personlighedens legemer.
Hvad er det mon for et væsen, der bor i sjælslegemet og herfra projicerer personlighed efter personlighed i inkarnation efter inkarnation? Hvad er sjælen egentlig?
|