Afslutning

Og her er det hensigten at afslutte denne ufuldkomne behandling af et emne, der i virkeligheden er alt for omfattende og alt for dybt til, at man kan begrænse det til en vejledende introduktion som denne. Bogen er blot en skitse, der alene må betragtes som en indledning til et dybere studie af et af de absolut vigtigste problemer i den menneskelige tilværelse. Det er et studie, der − på det nuværende stadie af udviklingen − har langt større betydning end andre filosofiske og psykologiske studier.

Livet bliver et andet, når reinkarnation bliver en dybt rodfæstet overbevisning hos et menneske – en hypotese, der er højt hævet over al tvivl og nutidens bevisførelse på materialismens betingelser. Enhver dag i livet bliver blot en side i livets store bog. Enhver sorg bliver som skyggen af en sky, der driver forbi. Enhver glæde bliver som et solglimt, der reflekteres fra et spejl. Enhver død bliver som en flytning fra et faldefærdigt hus. En evig ungdoms kraft gennemstrømmer det opvågnende liv. En indre klarhed får tankernes oprørte bølger til at falde til ro.

Det klare lys, der udstråler fra menneskets evige intelligens, gennemtrænger stoffets tunge skylag, og den evige fred, som intet kan forstyrre, strømmer fra sjælen. Og til sidst − blændet af et ocean af lys − båret af et håb, der er alt for dybt til blot at være glæde – og alt for sikkert til at være sejrsstolt − alt for vældigt til at kunne udtales − forenes mennesket med altet i en lyksalig bevidsthedstilstand. Hvis man sammenligner denne ophøjede bevidsthedstilstand med menneskets nutidige bevidsthed, vil den nuværende bevidsthed ligne ubevidsthed … indtil evighedens stemme igen lyder:

Kom frem! For Skaberens dag dæmrer,

og det nye hjul begynder igen at dreje!

--oo0oo--