Det kontrollerede og naturlige fysiske liv skabes, når personligheden er tilstrækkeligt integreret og koordineret, og når pandecentret (ajna centret) er aktiveret, og er ved at komme under sjælens kontrol. Det skaber en omgående og automatisk virkning på hypofysen − den hormonproducerende kirtel, der er tilknyttet pandecentret. Hypofysen bliver en harmonisk del af det generelle endokrine kirtelsystem, og det forhindrer, at den tidligere ubalance genopstår. Samtidigt aktiviseres hovedcentret på grund af aspirantens mentale sensitivitet, meditation og tjenestearbejde. Dermed aktiveres pinealkirtlen, der har tilknytning til hovedcentret. Disse informationen hører til åndsvidenskaben ABC.

Mange er ikke opmærksom på, at den forøgede aktivitet i de "to lyspunkter i hovedet" (hypofysen og pinealkirtlen) dybest set er forbundet med aktiviteterne i sakral- og halscentret, når de sublimerende processer fortsætter og sakralcentrets energier samles i halscentret. Det sker imidlertid uden at fjerne al energi fra sakralcentret. Derfor er den naturlige seksuelle aktivitet intakt.

Pandecentret og hovedcentret bliver også aktive. De negative og positive elementer skaber et spændingsfelt, og lyset i hovedet stråler frem. En linje af lys − som giver plads til en fri vekselvirkning − skabes mellem pande- og hovedcentret, og dermed også mellem hypofysen og pinealkirtlen. Når denne lyslinje er skabt − og når forbindelsen mellem de to centre og de to kirtler er fri − er man klar til 1. indvielse. Det betyder imidlertid ikke, at sublimeringen af de højere og lavere centre og forbindelsen mellem de to centre i hovedet er fuldt etableret. Lysforbindelsen er stadig svag og ustabil, men den er der. Det er den energi, der frigøres ved 1. indvielse og kanaliseres til sakral- og halscentret (via det langsomt vågnende hovedcenter), som afslutter sublimeringsprocessen og stabiliserer forbindelsen i hovedet. Processen kan strække sig over mange inkarnationer, og disse liv vil være præget af den indviedes utrættelige indsats.

3. Lægevidenskaben ved endnu ikke meget om de inaktive endokrine kirtler. Man ved mere om de kirtler, der er forbundet med sakralcentret (kønskirtlerne) og halscentret (skjoldbruskkirtlen). Foreløbig har lægevidenskaben ikke anerkendt, at det er centrenes aktivitet eller mangel på aktivitet, der skaber virkninger − eller at der er en direkte forbindelse mellem sakralcentret og halscentret. Lægevidenskaben kender noget (men ikke meget) til hypofysens funktion, og man ved næsten intet om kirtlens meget vigtige indflydelse på personens psykologiske respons. Faktisk ved man intet om pinealkirtlen ved hovedcentret og thymuskirtlen ved hjertecentret, og det skyldes, at hverken hovedcentret eller hjertecentret er aktiveret i gennemsnitsmennesket. Når man får større viden om, at sakralcentret ved kønskirtlerne (kilden til fysisk skabelse) og om at halscentrets og skjoldbruskkirtlens virkninger skyldes det faktum, at begge centre er aktive og fungerer i et samspil i gennemsnitsmennesket, har man et menneske med en usædvanligt seksualitet, der kommer til udtryk som kreative evner, og dette menneske har potentiale for at blive skabende kunstner. Når pandecentret og hypofysen er aktiv, og når de tre centre − sakralcentret, halscentret og pandecentret − er forbundet og begynder at fungere, og når der er skabt en bevidst forbindelse mellem pandecentret og de øvrige centre (afhængig af stråle, målsætning og udvikling) − har mennesket udviklet sig til praktisk mystiker, humanist og esoteriker.

Planchen med det indokrine kirtelsystem kan forstørres ved at klikke på dette link:

Planche - Det-indokrine-kirtelsystem