Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

ANMELDELSER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Anmeldelser-Guder-Gudinder-&-Gudemennesker

ANMELDELSER


Både bind I og bind II burde være obligatorisk læsning for alle søgende mennesker, siger Torsten Stålander. Mesterværk, kalder Petter Solberg bøgerne.

ANMELDELSER

A N M E L D E L S E R

 

--oo0oo--

 

Bogen burde være obligatorisk læsning!


Flere og flere mennesker finder ud af, at det liv, de lever nu, er ganske tomt, og de begynder at søge efter svarene på livets tre store spørgsmål: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Og hvor går jeg hen? De begynder stille og roligt at opdage, at der findes et indre univers, der er mindst lige så stort, som det univers, der omgiver os. De begynder at søge svarene i åndsvidenskaben. Og hvilket sted er bedre at starte denne søgen efter livets mening end i Egypten?

Erik Ansvang og Thora Lund Mollerups bog Pyramidegåder & Tempelmysterier (bind I) og Guder, Gudinder & Gudemennesker (bind II) burde være obligatorisk læsning for alle, søgede mennesker. Det er et godt sted at starte sin søgen. Der findes måske nogle, der ved lige så meget om Egypten, som forfatterparret, men meget få − om nogen − der kan tolke det egyptiske symbolsprog, som de gør det.

Det er tilsyneladende en umulig opgave at skulle fortolke og forklare de mange guder, gudinder og gudemennesker, men det er lykkedes forfatterparret at gøre dette kæmpeprojekt til en meget interessant og fascinerende bog, som er vanskelig at lægge fra sig, når man er begyndt at læse den.

Har disse mennesker, som levede for mange tusind år siden, noget at fortælle os − det moderne menneske, som lever i 2000-tallet? Absolut JA! Hvis man er et søgende menneske, der søger svarene på livets store spørgsmål, er denne bog et godt sted at starte. Vores kultur blev jo trods alt grundlagt i Egypten, og egypterne havde en viden og en kundskab om så ufatteligt mange ting, som vi endnu i dag ikke forstår. Læs denne bog med åbent sind og bliv klogere!

 

Torsten Stålander
Direktør i Stålander Management Consultant ApS
Direktør i den esoteriske radio Unicorn
Tidligere Personalechef i en større Skandinavisk virksomhed

 

--oo0oo--

 

Et mesterstykke

 

Forfatterparret viser, at de behersker den traditionelle egyptologi, men de formår også det mesterstykke at fortolke den i lys af åndsvidenskaben. Guder, Gudinder & Gudemennesker har givet mig mange "aha"-oplevelser. Her kan man lære mere om den egyptiske gudeverden og efterlivet på en spændende og pædagogisk måde. For de læsere, der er interesseret i kabbala og alkymi, er der mange aspekter, som øger forståelsen for disse interessante temaer.

Forfatterparret giver en forklaring på menneskets opbygning med legeme, sjæl og ånd på en måde, som ingen andre af de forfattere jeg har læst, har formået med en tilsvarende forståelse hos læseren. Mine favoritkapitler i bogen omhandler Universets skabende kræfter, mumificering, efterlivet og farao Akhenaton. Bogen er skrevet i et godt sprog og på en engagerende sikker måde. Og det skinner igennem, at det er temaer, der engagerer forfatterne, og som de behersker til fingerspidserne.

Petter Solberg
Norsk frimurer

Artikel-Bogudgivelser-Guder-Gudinder-&-Gudemennesker
GUDER, GUDINDER & GUDEMENNESKER - Thora Mollerup & Erik Ansvang


Kan købes hos Lemuel Books