Alice A. Bailey fortæller, at den sande og åndelige betydning af healing er, at "al sygdom er udtryk for et hæmmet sjæleliv", og det er healerens opgave at frigøre sjælens energi, så sjælens liv kan strømme gennem personligheden, som er sjælens ydre redskab. Begær er eksempelvis udtryk for en forkert fokusering af tanker og energi. Det kan medføre en ekstrem energiophobning i en del af kroppen og dermed en reduceret energitilførsel i andre områder. Både energiophobning og energimangel kan skabe forskellige sygdomme, og det er klart, at en dybere forståelse af årsagen til et hvilket som helst problem er nødvendig i helbredelsesprocessen. At føre mere energi til et område med energiophobning vil ikke hjælpe men snarere forværre problemet.

Healere, der vil arbejde med sand åndelig healing skal derfor have et detaljeret kendskab til anatomi og psykologi plus en veludviklet intuition, der kan fortolke sjælens hensigt. Er det sjælens hensigt, at sygdommen skal afslutte inkarnationen, og healeren derfor skal hjælpe den syge med dødsprocessen, eller er det hensigten at sygdommen skal henlede opmærksomheden på forkerte tanker, følelser og handlinger, så balancen kan genoprettes, og processen med at integrere sjæl og personlighed kan fortsætte? De fleste vil have vanskeligt ved at finde svaret på dette spørgsmål i deres eget liv. Derfor der er ingen grund til at beskæftige sig med integrationen af sjæl og personlighed hos andre mennesker. Sandheden er, at healing er et vanskeligt og indviklet fag.