Farvernes betydning

Farvetavlen er allerede beskrevet i detaljer i bogen Det synlige og det usynlige menneske. Farvernes betydning gælder for både tankeformerne og for det legeme, der har udsendt dem. Af hensyn til de, som ikke har læst den detaljerede beskrivelse, er det vigtigt at oplyse, at sort betyder had og ondskabsfuldhed. Rødt i alle nuancer fra grumset murstensrødt til strålende purpurrødt er tegn på vrede. Brutal vrede viser sig som smudsigrøde glimt og mørkebrune skyer, mens "retfærdig harme" viser sig som en strålende purpurrød farve, der ikke er grim, men alligevel giver et ubehageligt gys. En særlig utiltalende mørkerød nuance – næsten den samme farve som den, man kalder drageblod – vidner om primitiv lidenskab og sanseligt begær af forskellig art. En klar brun farve – næsten som siennajord – viser nærighed og misundelse. Og en hård, gråbrun nuance er tegn på egoisme – en farvetone, der desværre er almindelig. En dyster, matgrå farve vidner om depression, mens askegråt er forbundet med frygt. Grågrønt afslører falskhed. Brunliggrønt – og som regel oversået med purpurrøde pletter og glimt – er tegn på falskhed. Grønt synes altid at vidne om tilpasningsevne, der i sin laveste form – når den er blandet med egoisme – bliver til misundelse.

På et senere stadie, når farven er blevet renere, er den mere et tegn på ønsket om at være alt for alle mennesker, selvom det måske hovedsageligt er for at blive populær og få et godt image. I sit endnu højere, finere og mere lysende aspekt vidner den om medfølelse. Kærlighed kommer til udtryk i alle nuancer af karminrødt og rosa. En dyb, klar karminrød farvetone er tegn på en stærk og sund kærlighed af normal type. Hvis den er stærkt plettet af gråbrunt, er det udtryk for en egoistisk og begærlig følelse, mens en ren, lys rosa nuance er tegn på absolut uselvisk kærlighed. Men den er kun mulig for højt udviklede mennesker. Den spænder fra den primitive kærligheds matte, højrøde farvetone til alle de fineste afskygninger af rosa, der minder om daggryets første farveskær, efterhånden som kærligheden bliver renset for alle egoistiske elementer og strømmer ud i stadig større kredse som upersonlig medfølelse med alle, der lider.

Når der er et stænk af den religiøse følelses blå farvetone, kan den være udtryk for en stærk erkendelse af menneskehedens universelle broderskab. En dyb orangefarve betyder stolthed eller ærgerrighed, og de forskellige nuancer af gult er tegn på intelligens. Mat okkergult viser, at intelligensen anvendes til egoistiske formål, mens en klar, gul farvetone er udtryk for en højere type, og en sart, lysende primulagul nuance vidner om den højeste og mest uselviske brug af de intellektuelle evner rettet mod åndelige mål. Alle afskygninger af blåt er tegn på religiøse følelser og spænder fra den egoistiske religiøsitets mørke, blåbrune farvetone eller fetichdyrkelses blege, gråblå nuance, der er udtryk for frygt, til den inderlige tilbedelses dybe, klare farve og lyse, azurblå afskygning, der kendetegner den højeste form for religiøsitet. Denne religiøsitet er ensbetydende med uselviskhed og forening med det guddommelige. Den uselviske religiøse tanke kommer til udtryk i en meget smuk farve, der minder om en dybblå sommerhimmel. Gennem den slags blå skyer skinner der ofte strålende stjerner, der stiger opad som en byge af gnister. En blanding af kærlighed og religiøs følelse viser sig som en lilla farvetone, og de finere afskygninger er et sikkert tegn på evnen til at forstå og reagere på et højt og smukt ideal. Farvernes glans og dybde er som regel en målestok for, hvor intensiv og aktiv følelsen er.

En anden faktor, som ikke må glemmes, er den stoftype, som formerne er skabt af. Hvis en tanke er intellektuel eller af upersonlig karakter – som det f.eks. er tilfældet, hvis tænkeren forsøger at løse en matematisk eller geometrisk opgave – er tankeformen og vibrationsbølgen begrænset til mentalplanet. Hvis tanken derimod er åndelig, eller hvis den er farvet af kærlighed og dybe, uselviske følelser, låner den stof fra det buddhiske plan. Sker det, er dens indflydelse særlig intens. Alle den slags tanker arbejder for det gode, og de påvirker de mentallegemer, der er indenfor deres rækkevidde. Men det kræver, at mentallegemerne indeholder lignende egenskaber.

Hvis det derimod er en egoistisk tanke, eller hvis den er forbundet med et personligt begær, bliver vibrationen langsommere. Udover det mentale stof, tiltrækker den også et legeme af astralt stof. Tankeformen påvirker andre menneskers astrallegeme og mentallegeme, og derfor skaber den ikke alene tanker, men også følelser.