Vrede

Fig. 22 og 23

– Fig. 22 og 23 er to uhyggelige eksempler på den frygtelige virkning af vrede. Det grumsede glimt fra mørke skyer (fig. 22) blev set i auraen hos et primitivt og halvberuset menneske, mens han brutalt slog en kvinde ned. Hans ukontrollerede følelser ramte hende et øjeblik før, han løftede hånden for at slå hende. Det skabte en gysende følelse af rædsel – som om det kunne være dræbende. Den spidse, stiletlignende pil (fig. 23) viser en tanke, som var præget af permanent intens vrede, hævngerrighed og ønsket om at slå ihjel. Hvis tankeformens skaber havde haft en stærk vilje, kunne den have været dræbende. Det menneske, som skaber den form for følelser, har meget stor risiko for at blive morder i denne eller i en kommende inkarnation. Begge former ligner hurtige glimt, selvom den, der er afbildet i fig. 22, er uregelmæssig, mens den anden repræsenterer en målbevidsthed, der er langt farligere. Den absolutte egoisme, der er grundlag for den førstnævnte, er meget karakteristisk. Farveforskellen mellem de to tankeformer er også værd at bemærke. I fig. 22 er egoismens grumsede, brune nuance så dominerende, at den ligefrem farver vredesudbruddet rødt. I det andet tilfælde har den pågældende i sin vedholdende og koncentrerede vrede glemt den oprindelige tanke, selvom den sikkert også stammer fra egoisme. Når man betragter planche XIII i Det synlige og det usynlige menneske, kan man forestille sig udseendet på det astrallegeme, formerne stammer fra. Og selv uden en nærmere undersøgelse bør disse billeder være en alvorlig påmindelse om, hvor forfærdelig ukontrollerede vredesudbrud i virkeligheden er.

Fig. 24

– Fig. 24 ser man en vrede af en helt anden karakter. Her er der ikke tale om et langvarigt had, men simpelthen om en voldsom eksplosion af irritation. Man ser straks, at mens skaberne af formerne i fig. 22 og 23 rettede deres vrede mod ét menneske, er det menneske, der er ophav til eksplosionen i fig. 24, i øjeblikket i krig med stort set alle omkring sig. Den kan sagtens være udtryk for stemningen hos et ældre, temperamentsfuldt menneske, der er blevet fornærmet eller uforskammet behandlet, for det stænk af orange, man ser mellem de purpurrøde glimt, er tegn på, at stoltheden er blevet alvorligt såret. Det er interessant at sammenligne udstrålingerne med de udstrålinger, man ser i fig. 11. I fig. 24 er der tale om en ægte eksplosion. Den går meget hurtigt over, og derfor er virkningerne uregelmæssige. Det tomme midtpunkt viser, at den følelse, der antændte eksplosionen, allerede er væk. Den udvikler ikke yderligere kraft. I fig. 11 er midtpunktet derimod den stærkeste del af tankeformen. Det viser, at den ikke er udtryk for en forbigående følelse, men at energien konstant strømmer ind i den. Strålernes kvalitet og længde og den regelmæssige fordeling, afslører om den konstante kraft, der opretholder dem.

Fig. 25

– Fig. 25 er en interessant, men ubehagelig tankeform. Den rutinerede clairvoyante forsker bemærker straks dens specielle brungrønne farve, der er udtryk for jalousi. Dens underlige form afslører den opmærksomhed, dens skaber giver den. Formen ligner en slange, der løfter hovedet. Det er et symbol på den meget uintelligente og selvtilfredse indstilling hos et menneske, der lider af jalousi. Det er altid på vagt for at afsløre tegn på det, det allermindst ønsker at se. I samme øjeblik dette menneske opdager det, vil formen ændre sig til en langt mere almindelig form. Den er afbildet i fig. 26, for her er jalousien blandet med vrede. I dette tilfælde er jalousien kun en uformelig sky, som er gennemkrydset af meget klart definerede vredesglimt. Glimtene er parat til at ramme de mennesker, som deres skaber er overbevist om er årsag til jalousien. I fig. 25 er der endnu ikke tale om vrede. Det er derfor selve jalousien, som har skabt en form, der er total skarp, og som taler for sig selv.

Fig. 26