Kubussen

Terningen, kubussen eller den 6-sidede figur bruges til at gøre urstoffet i formen ”smidigt” … og dermed blev det muligt for alkymisterne at ”kanalisere” instrukser ind i formen, sådan at den antager en anden og mere hensigtsmæssig form. Når formen først er gjort ideel eller nærmer sig det ønskede mål, er dens geometri omgående udskiftet med den efterfølgende form, nemlig et pentaeder, der er en 5-sidet figur – en pyramide – som er den mest berømte og kendte i de egyptiske alkymisters geometri, fordi den blev brugt i stor skala til bevarelse af form. Her placerede man legemer, hvor urstoffet havde antaget den ønskede form, og formens geometri medvirkede til, at legemet blev gjort perfekt og blev bevaret.

Inden for filosofi, fysik og kemi arbejder man ud fra en opfattelse af, at verden består af et bestemt antal grundstoffer, der ikke kan opløses i mindre enheder. Mange mener, at elementlæren i sin klassiske form opstod hos de græske filosoffer, som ganske rigtigt mente, at alting består af kombinationer af fire grundelementer ild, luft, vand og jord. Grækerne havde imidlertid kopieret idéen fra de gamle egyptiske vismænd. De fire elementer kan betragtes som fire grundlæggende principper i livet. Ved hjælp af analogiloven kan de relateres til alt. Carl Gustav Jung videreudviklede tanken, og formulerede en forståelse af kategorierne, for han skabte et system af mennesketyper, hvor elementerne korresponderer med fire grundfunktioner i psyken. Den klassiske elementlære bygger på en spekulativ analyse snarere end på en fysisk-kemisk viden om verdens bestanddele.