Første del

Viljen

Det er en almindelig opfattelse, at effektive handlinger kræver brug af viljen. I den nuværende overgangsperiode er der behov for at skabe resultater, som kan ændre de eksisterende tilstande. Men samtidig er der forhindringer, som skal overvindes, vanskeligheder, der skal løses og modsætningsforhold, der skal harmoniseres og afbalanceres. I alle disse situationer er det nødvendigt, at bruge viljesenergien.

Hvad er vilje? Hvordan bruges den?

Det samme er tilfældet, når det drejer sig om indre handlinger. I de indre verdener er viljen den mest kraftfulde energi. Den er basis for alle andre energier, og det er viljen, der aktiverer dem. Men går man fra en logisk teori videre i et forsøg på at få en forståelse af viljens natur, kvaliteter og rigtige anvendelsesmuligheder, så bliver man forvirret. Der er ikke meget hjælp at hente i nutidens psykologi, hvis man vil forstå dette vigtige emne, for psykologien har ignoreret eller benægtet denne centrale kraft og funktion i mennesket. Leder man efter en definition i filosofien, står man over for forskellige og modsatrettede holdninger. Man­ge har debatteret, om mennesket har en fri vilje eller ikke, men det har ikke medført en forståelse af emnet. I stedet har man tilsløret de helt grundlæggende spørgsmål: Hvilken natur har den fri vilje, hvordan bru­ges den, og findes der teknikker, der kan udvikle og kontrollere den? Men på samme måde som det ikke er nødvendigt at kende naturen af elektricitet, er det heller ikke nødvendigt at kende viljens essentielle natur for at udforske dens eksistens og kraft og for at kunne bruge den. Viljens kraft er noget, der skal erfares. Viljen er en af de egenskaber, der beviser sin egen kraft. Derfor behøver den intet ultima­tivt bevis. Den kan sammenlignes med æstetisk bevidsthed og erfaring.

Intuitiv opmærksomhed og glæden ved skønhed er evner, der har rod i alle æstetiske teorier. Det samme gælder opmærksomhed og handling i forbindelse med etisk samvittighed. Man kan sige, at et menneskes intuitive opfattelse af det gode afhænger af måden, det gode udtrykkes på og på teorierne om moral. Og det samme gælder viljen.

Alle er "villende" skabninger

Man kan derfor begynde med den fundamentale kendsgerning, at man véd, at mennesket er en skabning, der har en vilje, der ikke alene er i stand til at vide, føle, fornemme, vise kærlighed, men også til at ville. Ud fra denne forudsætning kan man fortsætte til det praktiske spørgsmål om, hvordan man bedst kan bruge denne vigtige evne. Det første krav er en op­fattelse af de forskellige faser i brugen af viljen. De kan studeres på bag­grund af denne opstilling:

1. Formål, hensigt, mål, vurdering og motivation.
2. Overvejelse. Analyse af motiver, inspiration, mål og valg.
3. Beslutning. Valg af det, der ønskes, af målet, der skal nås, og af handlingen, der skal udføres.
4. Bekræftelse. Demonstration af viljen til at opfylde hensigten.
5. Planlægning. Udarbejdelse af et handlingsprogram og valg af metoder til implementeringen af de forskellige stadier (både en kort- og langsigtet planlægning).
6. Udførelse. Styring af de forskellige energier, der er nødven­dige, for at planen kan realiseres ved at anvende de bedst egnede metoder.

Disse stadier skal ses som seks led i en kæde. Derfor kræver vigtige viljeshandlinger, at man omhyggeligt udfører stadierne trin for trin. I nog­le tilfælde kan det være praktisk at bruge mindre tid eller fordybelse i ét stadie end i et andet.