Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

HELENA PETROVNA BLAVATSKY
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Helene-Petrovna-Blavatsky-Tænker-og-pioner

HELENA PETROVNA BLAVATSKY (1 af 13)


H.P. Blavatsky og Henry Olcott blev enige om at stifte en forening, der skulle forklare metafysiske fænomener. Det blev begyndelsen på åndsvidenskaben.

HELENA PETROVNA BLAVATSKY (1 af 13)

HELENA PETROVNA BLAVATSKY

TÆNKER OG PIONER

(1831-1891)

 

Af Erik Ansvang

 

Helena-Petrovna-Blavatsky-Åndsvidenskabelig-pioner

Du kan frit downloade "HELENA PETROVNA BLAVATSKY" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

OBS!

Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.

Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!

 

Esoterisk-visdom-og-åndsvidenskab-fra-VisdomsNettetVi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

 

  

HELENA PETROVNA BLAVATSKY

TÆNKER OG PIONER

 

 Helena-Petrovna-Blavatsky-01-tænker-og-pioner

H.P. Blavatsky
 

For at forstå begivenhederne omkring H.P. Blavatsky, er der en faktor, som må tages i betragtning. Ifølge åndsvidenskaben findes der på planeten en “indre verdensstyrelse” – et mesterhierarki. Det består af indviede mestre, som er højt udviklede åndelige mennesker, der har opnået deres udvikling i evolutionen på denne planet. De har frigjort sig fra reinkarnation og befinder sig nu i et overmenneskeligt rige – det femte naturrige. Den indre verdensstyrelse griber ikke direkte ind i de fysiske forhold, men inspirerer kulturens og civilisationernes forkæmpere ved at udsende store strømme af ideer og inspiration. Hvorfor og hvordan er det ikke muligt at komme ind på her, men som udgangspunkt må det accepteres, at denne indre verdensstyrelse eksisterer. Ikke nødvendigvis som et faktum, men som en arbejdshypotese.

Den anden faktor, der skal tages i betragtning, er de kulturelle forhold, der eksisterede i 1800-tallet – specielt inden for de to store grene: Religion og naturvidenskab. Den første faktor – religionen – have i mange århundreder været næste enerådende med hensyn til dannelsen af verdensbilledet. Menneskehedens opfattelse af verden blev stort set udelukkende formet af kirken. Men efterhånden som tiden gik, stivnede dette verdensbillede mere og mere, og det blev til dogmer og moralske påbud, som kirkens fortalere påstår, er indiskutable, og som kræver ubetinget tro uden tænkning og kritiske spørgsmål. Og kristendommen fremstiller stadig sin lære på grundlag af fastlåste og indiskutable doktriner.

Kirken påstår, at mennesket efter døden har to alternativer – enten den evige salighed i Himlen (og det er et privilegium, der alene gælder for kristne mennesker), eller den evige fortabelse i Helvede (og det er en skæbne, der gælder alle ikke-kristne. Ikke kun ateister, men også buddhister, muslimer, hinduer og andre “vantro”).

Uanset om man bruger forstanden eller samvittigheden er disse påstande fuldstændig urimelige. Det er absurd, at ens trosforhold – navnlig i dødsøjeblikket – skulle afgøre så vigtig en ting, som hele efterlivet … ja hele evigheden.

Man mangler svar på spørgsmålet om, hvad Gud gjorde med de milliarder af mennesker, der havde levet ned gennem tiderne og over hele verden, før Kristus kom? Brænder de alle op i Helvede uden at have fået en chance for at få den rigtige tro? Og hvad med de spædbørn, der dør udøbte? Den kristne lære sender dem direkte i Helvede, selvom de aldrig nåede at blive gamle nok til at høre om Jesus.

 

Helena-Petrovna-Blavatsky-02-tænker-og-pioner

 

Der er grund til at stille spørgsmålet, at hvis der virkelig findes et Helvede, som Gud bruger som opbevaringssted for uønskede mennesker, hvorfor kaster Han så nogle af sine menneskebørn ned i et så ubeskriveligt ubehageligt sted, når han er kærlighedens og barmhjertighedens Gud – og oven i købet af den eneste grund, at man ikke tror på Ham på den måde, som kirkens præster påstår, er den eneste rigtige?

Intet normalt menneske ville straffe andre mennesker med så grusomme pinsler, bare fordi de ikke tror på det, andre siger, at man skal tro. Medfører det, at dette menneske er mere kærligt og barmhjertigt end Gud? Eller betyder det mon, at der er noget fundamentalt forkert med kirkens opfattelse af Gud og troen på Gud?

Artikel-Helena-Petrovna-Blavatsky-Åndsvidenskabelig-pioner
Download-fil: HELENA PETROVNA BLAVATSKY - tænker og pioner - Erik Ansvang


Artikel-Helena-Petrovna-Blavatsky-Åndsvidenskabelig-pioner
Læsefil med vendbare sider: HELENA PETROVNA BLAVATSKY - tænker og pioner