Intet er sin egen årsag
Om dette forhold har et lille barn − som så Tv lige efter den 11. september − sagt det, som skal siges: "Hvad har vi gjort, siden de hader os så meget, at de gør sådan noget?" Virkeligheden forstås bedre som led i årsagskæder, lange, mange, krydsende og cirkulære. Alt består af kæder, hvor alt har en årsag, og alle virkninger har en konsekvens. F.eks. gengældelseskæder efter princippet vold avler vold. Intet er sin egen årsag.
Men det er for alment. Den 11. september var gerningsmændene arabere – de fleste fra Saudi – og det drejede sig om helt bestemte bygninger.
Saudiaraber, wahabitt: De krænkede vores Hellige Land økonomisk og militært og med andre religioner, overforbrug og et korrupt kongehus.
Amerikaner: Aftalen mellem Roosevelt og Ibn Saud i 1945 gav os olie mod at beskytte kongehuset. Korruption kræver mindst to parter!
Forfatterens fortolkning af 11. september: Centret for USA's økonomiske og militære magt blev offentligt henrettet af unge wahabitter fra Saudi-Arabien.
Konfliktarbejder: Efter 11. september bredte konflikten sig. Hvad er målet?
Amerikaner: Målet er frihandel uden grænser, globaliseret og militært beskyttet så efterspørgsel kan mødes med udbud overalt. Frihed er at købe og sælge hvad, hvor og hvornår man vil.
Muslim: Målet er respekt for vores religion. Den ser på handel som et dybt menneskeligt anliggende, som går langt udover, at udbud møder efterspørgsel, og at varer byttes mod penge.
|