Et kompromis
Hvis USA når sit mål, bliver verden et USA-domineret, militært beskyttet (og beskudt) indkøbscenter med ensidig vægt på materialistiske værdier, anskaffelse af ting, ejendom og forbrug, mens andre kulturer presses ud i samfundets randområder for til slut helt at forsvinde. Det er muligvis en løsning for nogen, men for verden som helhed er det totalt uacceptabelt. Frihandelen dræber, fordi den er ude af stand til at møde grundbehovene for mad og sundhed hos mennesker på bunden af verdenssamfundet. Og de, der kæmper imod, slås ihjel af den "militære beskyttelse", f.eks. af den 11. september, interventionen og kuppet i Chile i 1973.
Et kompromis: Globaliseringsfrie zoner, hvor befolkningen ikke er parate og villige til at underkaste sig globale markedskræfter, fordi grænsefri handel med monetisering og privatisering dræber.
Positiv overskridelse ligger i at værdsætte det positive ved religionen, som giver livet indhold og mening – og ved at værdsætte det positive ved handel, at øge markedets udbud af goder og knytte mennesker sammen over alle grænser. Det er religionens og handlens onder, der skal elimineres. Det gøres bedst indenfor en ramme af garanterede menneskelige grundbehov – overlevelse – velvære – frihed – identitet, og rettigheder for alle. Det skal have første prioritet og være alle tings mål.
_________________________________
Kilde: Bogen Both-and (i norsk udgave: Både-og) ISBN 82-489-0337-0 (norsk udgave) Kagge Forlag - www.kagge.no
_________________________________
Ønsker du at læse mere om professor Johan Galtung og hans fredsarbejde, kan det anbefales, at du besøger TRANSCENDS hjemmeside: www.transcend.org
TRANSCEND: A Peace and Development Network. A PHILOSOPHY OF PEACE - AND ONE WAY OF ENACTING IT.
_________________________________
|