Græsk-romerske mysterier
De græsk-romerske mysterier var blot skygger
De græsk-romerske mysterier savnede de egyptiske templers infrastruktur og samarbejde, og de blev derfor praktiseret som ad hoc ritualer i Middelhavslandenes spredte kolonier. De var blot en svag skygge af de oprindelige egyptiske ritualer – og alligevel var deres tiltrækningskraft stærk. Mange elementer, der indgik i denne periodes mysterielære, var helt anderledes end i de oprindelige egyptiske doktriner, og i de egyptiske templer på fremmed jord gav dramaerne og ritualerne sjældent adgang til mysteriernes hemmelige dybder og transformationsprocesser.
Gik under jorden i romerriget
I Rom blev den egyptiske religion eksempelvis betragtet som et forvansket levn fra den hellenistiske kultur, og mange udøvere af de traditionelle tempelritualer måtte gå under jorden for at beskytte sig mod den politiske elites hårdnakkede fordømmelse. De mente at de egyptiske vismænds gådefulde filosofi var i modstrid med og en trussel mod romersk autoritet.
Fra fokus på guderne til fokus på ceremonierne
Samtidig var præstegerningen overtaget af mennesker, der var oplært i de romerske kulttraditioner. Her var det ikke guderne, men de offentlige ceremonier i sig selv, der var i centrum.
Før man kunne få adgang til en egyptisk kult, var en test af neofytternes intelligens af største betydning. Denne test blev fulgt af en dåb, aflæggelse af en ed og et fælles måltid. Men i romerriget medførte indvielsesritualerne intet andet end et løfte om støtte fra en fremmed og fjern gud − plus afgivelse af et løfte om tavshed. Mysterierne blev efterhånden fejret i en åbenlys fortyndet udgave.
|