"Jeg kommer til dig, Oh Nut:

Jeg har kastet min fader Osiris til Jorden.

Jeg har lagt Horus bag mig.

Mine vinger er vokset og min fjerprydnings to fjer

stammer fra den hellige falk.

Min Ba har bragt mig langt

og dens magi har udrustet mig."

Udtalelse #245

I den hellige astronomi bringer stjernen Sirius bud om en ny orden i forbindelse med Nilvandets tilbagevenden, som fremkalder fornyelse af skabelsen – på samme måde som da Nuns vande kom til syne i tidernes morgen og manifesterede det kosmiske liv.

I stjernetransformationen, som indvarsles af Sirius, der løfter sig over horisonten, løftes bevidstheden nu ind i den kosmiske eller overmenneskelige sfære. Den indviede træder ind i et guddommeligt legeme – et lysende redskab, der rejser gennem himmelske regioner, smelter sammen med stjernernes kraft og bringer den til Jorden. Stjerneindvielsen gav modtageren indsigt i gudernes kosmiske natur og evnen til at optage deres kræfter og blive indlemmet i deres univers.

De to fjer er sandsynligvis Maats to fjer – den hvide og den røde, for hun repræsenterer den dobbelte sandhed:

 Gudinden Maat

• Primære og sekundære principper
• Sandhed i stort og i lille perspektiv
• Det, der er rigtigt for dig, og det der er rigtigt for andre
• Personligt ansvar og gruppeansvar
• Individuelle behov og gruppebehov
• Væsentligt og uvæsentligt
• Rigtigt og mere rigtigt … osv.