I pyramidealderen rejste Sirius sig ved sommersolhverv – en begivenhed der faldt sammen med oversvømmelsen. Heb-Sed ceremonien havde til hensigt at berige kongen med "Neterus" (gudernes) kraft i "millioner af år", og den blev indledt ved nymåne – og den kulminerede i samme øjeblik stjernen trådte op over horisonten ved daggry – og i samme øjeblik trådte faraoen frem på Heb-Sed pladsen – genfødt og fornyet.

Den dybere symbolik bag Sirius’ ankomst sammen med sin fader Solen på dette tidspunkt af året, repræsenterer den legendariske begivenhed, hvor forgiftningen af Ra blev ophævet af Isis. Herefter blev det hemmelige navn afsløret og overdraget til de levende – og det blev fejret med en ceremoni, som løftede den indviede over Solens og Månens kortvarige cyklusser og ind i en evig og lysende virkelighed.