Linauer oplyste, at munke havde opført høje beskyttelsesmure eller -bjerge omkring Tibet ved hjælp af lydbølger. Til dette formål benyttede de to musikinstrumenter og to reflektorskærme. Det ene instrument var en kæmpestor vertikalt ophængt gongong med en diameter på 3,5 m, som bestod af tre koncentriske felter af forskellige metaller. Centrum var af rent guld og så blødt, at man kunne ridse i det med neglene. Det næste felt var en cirkelrund ring af rent jern, og det yderste ringformede felt var af en usædvanlig hård, elastisk, gullig bronze. Når tibetanerne slog på gongongen, skabte de en dump tone.

Det andet instrument var en oval skål eller muslingeformet båd, der var stillet en smule på skrå. Den var ca. 2 m lang og 1 m bred. Den var fremstillet af de samme mystiske metaller som gongongen og med strenge, der var spændt over kanten på den lange led. Instrumentet blev ikke betjent, men ved hjælp af det første instrument skabte det en slags uhørlige resonansbølger – fortalte tibetanerne. Begge instrumenterne dannede sammen med de to skærme en trekant. Ved slag mod gongongen "materialiseredes" der et stof i en bestemt afstand fra opstillingen, og skabelsesprocessen dirigerede man ved hjælp af skærmene.

Linauer understregede, at det ikke drejede sig om hypnose, men at den konstruktion, han havde set blive skabt, var absolut virkelig. Det havde han forsikret sig om flere gange i løbet af en uges tid. En nærmere naturvidenskabelig forklaring på fænomenet har det ikke været mulig at give. Linauer selv vidste intet. Han fortalte bare, hvad der faktuelt skete.

Linauer oplyste også, at tibetanerne var i stand til at opløse stof ved hjælp af lydbølger, omtrent ligesom det beskrives med Jerikos mure. De kunne endog skabe bølger eller vibrationer, der modvirkede og ophævede tyngdekraften. Med disse bølger kunne de gøre ting så vægtløse, at et enkelt menneske eksempelvis med lethed kunne flytte store tonstunge stenblokke. Tibetanerne vogter imidlertid omhyggeligt over deres hemmeligheder, for vesterlændingene – det ved tibetanerne – vil uden tvivl udnyttet dem til destruktive formål og ikke med konstruktive og kulturfremmende hensigter. Så vidt Linauer i den interessante samtale, som Henry Kjellson havde med ham.