En lov forudsætter en højerestående skabning, som – begavet med hensigt og ledet af intelligens – koordinerer sine kræfter sådan, at en plan modnes trinvis og kontinuerligt. Gennem et klart kendskab til målet aktiverer skabningen de trin og stadier, som, når de aktiveres i den rigtige rækkefølge, vil realisere planen til fuldkommenhed. Ordet "lov" – som det normalt opfattes – indeholder forestillingen om at være underkastet en aktivitet, der opleves som streng og urokkelig, selvom den ikke forstås af den, der er underkastet loven. Fra ét synspunkt omfatter det forestillingen om en enheds nedsænkning i en gruppeimpuls og enhedens manglende evne til at ændre impulsen eller til at undgå resultatet. I bevidstheden hos det menneske, der overvejer lovene, skaber synspunktet uundgåeligt en følelse af at være offer, af at blive hvirvlet af sted som et blad i vinden mod et mål, som er ren spekulation, samt af at være styret af en kraft, som tilsyneladende etablerer et uundgåeligt pres – og på den måde skabes grupperesultaterne på bekostning af enheden.

Holdningen er ikke til at undgå, før mennesket oplever en så stor bevidsthedsudvidelse, at det bliver bevidst om de større sammenhænge. Når det gennem kontakt med sin sjæl selv deltager med kendskab til målet, og når det ved at bestige "visionens bjerg" ændrer sit perspektiv og får en bredere horisont, kommer mennesket til den erkendelse, at en lov alene er en åndelig impuls, en drivkraft og en manifestation af den skabning, det lever i. Det lærer, at impulsen er udtryk for et intelligent formål, den er styret af visdom og baseret på kærlighed. Mennesket begynder derefter selv at bruge loven eller med visdom, kærlighed og intelligens at lade så meget af den åndelige impuls strømme igennem sig, som organismen er i stand til at modtage, overføre og benytte. Det blokerer ikke mere, men begynder at overføre. Det lukker af for den selvcentrerede og lukkede livscyklus, og åbner portene for åndelig energi. Dermed opdager mennesket, at den lov, som det har haft modvilje og mistillid til, er en livgivende, rensende kraft, der fører både mennesket og alle skabninger frem mod et strålende mål.

Alice A. Bailey: Hvid Magi, s. 26-27

Intuition er i virkeligheden intet andet end tankesindets rigtige vurdering mellem mange faktorer i skabelsen, mellem mange love om manifestation og mellem mange aspekter af sandheden, der kendes af sjælen, som udstråler fra idéernes verden, og som har samme natur som energierne, der skaber alt kendt og synligt. Sandhederne er altid til stede, og lovene er altid aktive, men først når tænkeevnen er trænet, udviklet, fokuseret og fordomsfri, kan sandhederne erkendes. Senere skabes der forståelse og til sidst tilpasses sandhederne til både cykliske og tidsmæssige krav og behov.

Alice A. Bailey: Hvid Magi, s. 31

… Enheden – den enkelte og delen – har man altid opfattet i relation til en ekspanderende og altomfattende helhed. Et af tegnene på, at disciplen er parat til indvielse, er evnen til at forstå den altomfattende enhed, og til at bemærke den lov, der er transcenderet, når delen bliver en del af helheden. Disciplen skal også kunne registrere og respondere praktisk på de større åndelige love, der afløser de love, der er transcenderet.

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 380

Disciplen opfatter den lov, der transcenderes. En kort illustration kan gives med en beskrivelse, der findes i Alice A. Bailey: En afhandling om Kosmisk Ild. Som menneske blev disciplen styret af den kosmiske lov om økonomi sideløbende med de forskellige subsidiære love, der var aktive i de tre verdener for menneskehedens udvikling. Loven er en essentiel naturlov, der påvirker det menneske, der er under udvikling. Efter 1. indvielse påvirkes mennesket af loven om tiltrækning, der bruger kærlighedsenergi, og selvom loven om økonomi på det tidspunkt er uden indflydelse, så opretholder den en vanemæssig kontrol over den sædvanlige proces, som har relation til de formlegemer, der nu benyttes under loven om tiltrækning. Loven påvirker menneskets bevidsthed og også formerne i tjenestearbejdet for Hierarkiet. Loven om tiltrækning er den vigtigste lov for sjælen.

Senere – efter 4. indvielse – kommer disciplen i stadig højere grad under loven om syntese, der er den vigtigste lov for ånden i Universet. Derved udvikles disciplens evne til at inkludere hurtigere, og sansen til erkendelse kan (efter 6. indvielse – beslutningen) begynde at række ud i det ydreplanetariske område.

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 464