At bruge symbolske billeder om livet er ganske vist vanskeligt. Subtile relationer forstås sådan, at menneskets intelligens gradvis forandres ved at opleve enhed, selvom det sker mere eller mindre med én tanke ad gangen. Eksempelvis vil det at arbejde realistisk med åndelige/guddommelige forskelle medføre, at man tænker planetarisk/solar. Det medfører, at mennesket aktivt kan give udtryk for alle tre aspekter − menneskets intelligens, hierarkisk kærlighed og shamballisk vilje − ved at skabe syntese af dualiteten personlighed og monade og ved at benytte "objektiv sjælsbevidsthed". Det er en meget effektiv proces. Enhed har et mentalt format eller en skabelon, og den fastholdes i tankesindet som modvægt til det, der konstant måler og justerer holdninger og konceptuel forståelse. Syntese medfører, at man kan erkende fusionen af personlighed/monade, der allerede eksisterer.

Ånd og stof har samme relation til hinanden, sådan som H.P. Blavatsky har formuleret det:

"Intelligens er vilje på sit laveste manifestationsniveau,

og vilje er intelligens på sit højeste".

I Den Nye Tidsalder vil man sige det samme om tid og rum. Kraftfuld (viljesbaseret) intelligens er kendetegnet for princippet om væren, den guddommelige tænker, den sande esoteriker, hvis intelligens helt og holdent er betinget af "evig kærlighed og overjordisk lys". Mellemstadier med sjælsbevidsthed udfylder hele spektret mellem den synteseskabende vilje og dens konkrete manifestation som intelligens. Mental gymnastik (kombineret med forskning og refleksion) udvikler evnen til guddommelig abstrakt tænkning om de højere principper, efterhånden som mennesket vælger og tænker via (ikke udelukkende om) energiformer som f.eks. den åndelige triade ved at benytte energiteknikker som f.eks. syntese, logiske sammenhænge og identifikation.

Alle mennesker begynder med en usikker helhedsfornemmelse, og man lærer først gradvis at tænke konceptuelt (snarere end med en "relativ" betydning) − ikke kun i sit eget sprog, men med symbolske ord som f.eks. stråler, planer, legemer, planeter osv. Man lærer intuitivt at "regne" med totaller, med tretaller, med syvtaller, med fire plus tre, der synes at blive tre, men er én, den ene og de syv, der dybest set er én[1], for sådan er tankesindet indrettet. Og til sidst tænker mennesket reelt som én. (At "regne med totaller" betyder, at man oplever skabelsens dualiteter i livet omkring sig. Man ser skabende trefoldigheder (f.eks. ånd-sjæl-legeme − tanker-følelser-handlinger) i tretallerne. Syvtallet afslører trefoldighedens abstrakte principper manifesteret i tre konkrete egenskaber samt forbindelsen mellem dem − tre plus en plus tre. De tre højere principper er på den måde udtrykt i de fire lavere, selvom de dybest set stadig er tre, som dybest set er én. Den ene er derfor syv og alligevel én). Enhver form for proces, opdeling eller forandring er identisk med hierarkisk bevidsthed. Helhed ER. Processen og forandringen kan sammenlignes med vandmøllens langsomme og bløde bevægelser, der med tiden polerer de rå sten til smukke sten. Det kan give en fornemmelse af guddommelighed, og det viser, at man er i stand til at opfatte det abstrakte. Gennem erfaring kan man opfatte helhed med dens synteseskabende (ikke sjælsbetingende) natur, uden specielle symbolske navne og med eller uden store bogstaver.

_________________________________

[1] Tallene er symboler på skabelsen, hvor én deler sig og bliver to (ånd og stof), hvor spændingsfeltet mellem de to bliver det tredje aspekt (liv, kvalitet, form), de tre primære aspekter og de fire sekundære, der bliver syv, og som dog stadig er én … osv.

_________________________________