Shamballisk frihed i væren
En abstrakt følelse af det evige "nu" frigør mennesket fra en personlig, dimensional og adskillende tænkning. Det betyder ikke, at den ikke kan bruges. Det kan man, hvis man vil, for det er ved hjælp af tænkningen, at man esoterisk kan identificere sig med den monadiske ånd, der gradvis åbenbarer et nyt element i den guddommelige vilje − et synteseskabende shamballisk liv − der er ét med et større liv. Når mennesket ikke længere styres af konflikt, skifter det fra hierarkisk forståelse til at deltage i shamballisk frihed i væren. Hvis man ændrer sin holdning, så man ikke længere tager tingene personligt, ville alle være villige til at arbejde som en enhed med den guddommelige vilje og dens planetariske refleksion − den abstrakte intelligens − og det er muligt, mens man er i inkarnation. Det letter den indre og direkte kontakt med den shamballiske kraft, der ikke er modificeret af sjælens differentierende bevidsthed, og man ser, at intelligens spænder over og er endda større end det bevidste planetariske spændingsfelt mellem Shamballa og dens refleksion − menneskeheden. De mennesker, der er mere interesseret i at udforske den shamballiske syntese end i at udforske sjælsbevidstheden, bliver et vigtigt planetarisk mellemled, der kan udvikle muligheden for, at menneskehedens erkendelser kan modtages fra Shamballa.
Fortolkningsevnen er afgørende i overgangsperioden, for at fortolkningen fra de "mange sjæle" til den ene sjæl og fra hierarkisk bevidsthed til shamballisk erkendelse kan blive korrekt.
"Hierarkiets arbejde i forbindelse med menneskeheden består af to dele: Et arbejde med det individuelle menneske for at vække det til sjælsbevidsthed, og desuden at arbejde med menneskeheden som sjæle, sådan at de (når de kan fungere på sjælsplanet og som bevidste enheder i Guds rige) kan begynde at se det mål, som Gud selv stræber efter. Den anden del af arbejdet er først nu ved at blive mulig, fordi menneskeheden er begyndt at respondere på tendensen til syntese og at reagere på det guddommelige princip om logisk sammenhæng, sådan at de (stimuleret af deres grupperelation) i forening kan fornemme visionen og reagere på princippet om udholdenhed."[1]
Teknikken til at uddanne sig omfatter identifikation, og pligten over for de, der gik forud, over for hinanden og over for fremtidige generationer, er at fortolke åndsvidenskaben korrekt og sådan, at det, den oplyser, også inkluderer én selv. Man er ikke selv i stand til at afgøre, om man er parat. Det skal man bevise. Det er den "rigtige indre bevidste" hierarkiske måde at arbejde på, og den kan man bruge til at få en bedre overensstemmelse som én sjælsintelligens, for kun som én kan man deltage skabende i den shamballiske erkendelse på alle måder.
_________________________________
[1] Alice A. Bailey: Esoterisk Psykologi, II, s. 238
_________________________________
|
