Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE (30 af 32)


Menneskets psykiske liv, som det kommer til udtryk i de indre legemer - æterlegemet, astrallegemet, mentallegemet og kausallegemet.

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE (30 af 32)

20. KAPITEL

SUNDHEDSAURAEN

 

Det-usynlige-menneske-Planche-24-C-W-Leadbeater

PLANCHE 24

 

Indtil nu har der alene været fokus på de legemer, der forbinder mennesket med de højere planer, men emnet ville ikke være grundigt behandlet, hvis det meget findelte fysiske stof, som den clairvoyante kan se, ikke blev omtalt. Det er en del af menneskets aura. En stor del af dette stof er i æterisk tilstand og udgør det, man ofte kalder den æteriske genpart. Det er ikke et særskilt legeme. Det skal simpelthen betragtes som en del af det fysiske legeme. For et menneske med æterisk syn kan denne genpart ses som en svagt lysende gråviolet tågemasse, der gennemtrænger det tætte fysiske legeme og strækker sig en lille smule udenfor det fysiske legeme som vist i plancherne 24 og 25. Det æteriske stof forbinder det astrale og det fysiske, men det har også en meget vigtig funktion, for det er legemet for livskraften på det fysiske plan.

 

Det-usynlige-menneske-Planche-25-C-W-Leadbeater

PLANCHE 25

 

Denne livskraft strømmer til planeten fra Solen, der dermed også er livskilden i denne indre forstand, på samme måde som den er ophav til lys og varme i den ydre verden. Jordens atmosfære er altid fyldt med denne kraft, men den er særlig aktiv i klart solskin, og kun ved at optage den er det fysiske legeme i stand til at leve. Optagelsen af livsenergien er en funktion, der udføres af den æteriske del af det fysiske organ milten. Milten har en særlig egenskab. Den er specialiseret i at forvandle denne kraft sådan at den omdannes til en helt anden form.

På samme måde som alle andre kræfter er selve kraften selvsagt usynlig, men da den findes i atmosfæren, tiltrækker den millioner af bittesmå partikler, der er farveløse, men fantastisk aktive. Efter at kraften er optaget i det fysiske legeme via milten, antager partiklerne en smuk lys, rosa farve, og de flyder i en konstant strøm gen­nem legemet langs nerverne på samme måde, som blodlegemerne flyder gennem arterier og vener − og hjernen er centret for dette nervekredsløb. I illustrationerne er der gjort forsøg på at vise strømmens udseende i almindelighed, men afbildningerne må naturligvis ikke opfattes som et nøjagtigt kort over nervesystemet.

Det er indlysende, at kraftstrømmen er nødvendig for at nerverne kan fungere korrekt, for når strømmen blokeres, opstår der følelsesløshed. Man ved, at en arm eller et ben kan blive så påvirket af kulde, at det bliver fuldstændig følelsesløst. Årsagen er, at livskraften ikke længere strømmer igennem det. Nogen tænker måske, at det snarere er blodomløbet, der svigter, men fra studierne af mesmerisme ved man, at et af de mere almindelige eksperimenter består i at skabe en lignende følelsesløshed ved hjælp af magnetiske strygninger. Strygningerne har ingen indflydelse på blodomløbet, for kropsdelen bliver ved med at være varm, men de hindrer livskraften i at cirkulere og erstatter klientens livsfluidum med magnetisørens. De fysiske nerver er der stadig, og så vidt som det kan iagttages ved hjælp af det fysiske syn, er de fuldt ud funktionsdygtige, men de fungerer ikke, for de rapporterer ikke til hjernen, fordi det fluidum, der beliver nerverne, ikke står i forbindelse med hjernen men med magnetisørens.

Hos et sundt menneske sørger milten for, at denne specialiserede livskraft findes i meget store mængder og konstant stråler ud fra legemet i alle ret­ninger. Et fuldkomment sundt menneske kan derfor ikke alene bevidst overføre noget af denne kraft til et andet menneske, men udstråler − selvom det sker ubevidst − styrke og vitalitet til sine omgivel­ser. Som kontrast til dette virker et menneske, der på grund af svaghed eller andre årsager ikke kan specialisere en tilstrækkelig mængde af livskraften til eget brug, nogle gange − og lige så ubevidst − som en svamp, der opsuger livskraften hos enhver sensitiv person, der er så uheldig at komme tæt på dette menneske. Imidlertid gavner det sandsynligvis det svage menneske, men ofte er det til skade for offeret. De fleste har uden tvivl oplevet dette fænomen i mindre grad og bemærket, at når en bestemt person har været på besøg, føler de hver gang en helt uforklarlig træthed og kraftesløshed. En tilsvarende udmattelse opleves ofte af personer, der går til spiritistiske seancer uden at tage særlige forholdsregler mod den tapning af livskraften, der finder sted under manifestationerne.

Udstrålingen har en iøjnefaldende virkning på udseendet af det, der kan kaldes den rent fysiske del af menneskets aura. Det er almindelig kendt, at der hele tiden afgives bittesmå partikler af tæt fysisk stof fra et menneskes legeme gennem sved og på andre måder. Disse partikler kan også ses af den clairvoyante som en svag, grå tåge. I mange tilfælde er der tale om krystaller, og de kan derfor ses i bestemte geometriske former. De små terninger af natriumklorid eller almindeligt husholdningssalt forekommer eksempelvis hyppigst. Denne rent fysiske del af den sfære, der omgiver mennesket, kaldes ofte helbredsauraen, fordi dens tilstand påvir­kes kraftigt af sundhedstilstanden i det legeme, den strømmer ud fra. Den er svagt blålighvid − næsten farveløs − og ser ud som om den er stribet, det vil sige fuld af − eller måske rettere sammensat af − et enormt antal rette linjer, der stråler proportionalt ud fra legemets porer i alle retninger. Det er i hvert fald disse linjers normale udseende, når legemet er fuldkommet sundt. De er adskilte, regelmæssige og så parallelle, som deres udstråling tillader. Men i tilfælde af sygdom, sker der øjeblikkelig en forandring. Linjerne i nærheden af det syge sted bliver uregelmæssige og flyder i alle retninger i vild uorden eller hænger slapt ned som visne blom­sterstilke.

Årsagen til det særprægede udseende er i sig selv interessant. Det er den konstante udstråling af livskraft fra det sunde legeme, der holder linjerne stive og parallelle. I samme øjeblik denne udstråling ophører, opstår der uorden i linjerne. Efterhånden som patienten får det bedre, genoprettes den normale udstråling af denne magnetiske form for livsenergi lidt efter lidt, og der kommer igen orden i helbredsauraens linjer. Så længe linjerne er faste og lige, og kraften kontinuerligt stråler ud imellem dem, ser det ud til, at legemet er næsten fuldstændig beskyttet mod angreb af negative fysiske indflydelser som for eksempel sygdomskim. Det skyldes at mikrober bliver frastødt af og revet med af den udstrømmende livskraft. Men når der af en eller anden grund − svaghed, sår eller andre skader, overanstrengelse, dyb depression eller resultatet af usund livsførelse − kræves en særlig stor mængde vitalitet til at udbedre skaderne eller krafttabet i legemet, bliver forsvarssystemet så alvorligt svækket, at det bliver relativt nemt for de sygdomsfremkaldende mikrober at trænge ind.

Det bør også nævnes, at det er muligt at standse denne udstråling ved yderpunkterne af dens linjer og omdanne den til en slags mur eller skal, som er uigennemtrængelig for disse mikrober. Det gøres ved en viljesanspændelse − og med lidt yderligere anstrengelse standses også enhver form for astral eller elemental påvirkning så længe viljesanspændelsen opretholdes.

I plancherne 24 og 25 ses auraen, som den ser ud under henholdsvis sundhed og sygdom. Man må huske, at den omtrent er farveløs. Selvom den består af fysisk stof, og derfor ikke kræver et særlig udviklet syn for at kunne ses som den astrale del af auraen, er den sidstnævnte dog langt mere iøjnefaldende på grund af dens strålende og funklende farver og dens konstante bevægelse, og derfor bliver den ofte set på et tidligere tidspunkt af et menneskes udvikling end helbredsauraen.

Artikel-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater
Download-fil: DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - C.W. Leadbebater


Artikel-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE