Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE (5 af 32)


Menneskets psykiske liv, som det kommer til udtryk i de indre legemer - æterlegemet, astrallegemet, mentallegemet og kausallegemet.

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE (5 af 32)

5. KAPITEL

TREENIGHEDEN

 

Hensigten er nu at forstå, hvordan mennesket har gjort sin entré i dette utrolige system af naturriger, og det er nødvendigt at bevæge sig ind på teologiens område.

Hvad finder man, når man leder i disse optegnelser for at afsløre menneskets oprindelse? Man ser, at mennesket er resultatet af en indviklet og smuk evolutionsplan, og at tre strømme af guddommeligt liv forenes i mennesket. I et af verdens hellige skrifter siges det, at Gud skabte mennesket i sit eget billede. Dette udsagn rummer en stor esoterisk sandhed, hvis det fortolkes rigtigt. Religionerne er enige i, at guddommen er trefoldig i sin manifestation, og man vil opdage, at menneskesjælen også er trefoldig.

Det er indlysende, at der ikke er tale om Det Absolutte, Det Højeste og Det Uendelige − for man kan selvfølgelig ikke vide andet om Ham, end at Han er. Der er tale om den strålende manifestation af Ham − den store, altbeherskende kraft eller guddom i solsystemet, og som i filosofien kaldes systemets Logos. Alt det, man til alle tider har sagt om Ham og tillagt Ham − alt, hvad der er godt, kærlighed, visdom, kraft, tålmodighed og barmhjertighed, alvidenhed, allestedsnærværelse og almagt − alt dette tilskrives Sollogos, i hvem mennesket i sandhed lever og røres og har sin tilværelse. Når man studerer livet på de højere planer, ser man overalt indlysende beviser for Hans handlinger og hensigter.

Sådan som Sollogos viser sig i sit skaberværk, er Han utvivlsomt trefoldig − tre og dog én, som det for længst er påstået af religionen.

Det er naturligvis umuligt på nogen måde at beskrive denne guddommelige manifestation, for det overstiger selvsagt menneskets evner både at beskrive den eller fatte den. Men måske kan man komme til en vis grad af forståelse af en lille del af dens virksomhed ved hjælp af nogle enkle symboler som dem, der er brugt i 2. planche. Her kan man se, at på det syvende eller højeste plan i vores system er vores Logos' trefoldige manifestation symboliseret ved hjælp af tre cirkler, der repræsenterer Hans tre aspekter. De tre aspekter har hver især deres egne egenskaber og kræfter. I første aspekt manifesterer Logos sig udelukkende på det højeste plan. Men i andet aspekt stiger Han ned til det sjette plan og indhyller sig i en klædning af planets stof. Dermed er der skabt et helt sær­skilt og lavere udtryk for Logos. I tredje aspekt stiger Han ned til den højere afdeling af det femte plan. Her indhyller Han sig i stof fra denne afdeling af planet, og dermed er der skabt en tredje manifestation. Det er klart, at de tre manifestationer på deres respektive planer er helt adskilt fra hinanden. Og alligevel behøver man blot at følge de stiplede linjer for at konstatere, at de tre særskilte manifestationer i virkeligheden er aspekter af Den Ene. De er fuldstændig adskilt fra hinanden, når de betragtes som selvstændige manifestationer på deres eget plan − sådan at forstå, at de er helt uden indbyrdes diagonal forbindelse − men den lodrette forbindelse forener dem alligevel på det plan, hvor de tre aspekter udgør en enhed.

Dermed kan man se, at der er god grund til at Kirken påstår, at ”vi tilbeder én Gud i Treenigheden og Treenigheden i Enheden, idet vi hverken forveksler personerne med hinanden eller deler substansen”. Med andre ord skal man ikke i tanken forveksle de tre adskilte manifestationers aktiviteter og funktioner − hver på sit eget plan − men man må heller ikke glemme ”substansens” evige enhed, der er grundlaget for dem alle på det højeste plan.

Aspekterne kaldes ofte ”personer”, og det er vigtigt at tænke på, hvad der menes med ordet ”person”. Det er sammensat af de to latinske ord per og sona. ”Persona” betyder ”maske” − nemlig den maske, som en romersk skuespiller bar for at vise den rolle, han/hun i øjeblikket spillede. ”Sona” betyder ”lyd”. En person er derfor den form, som lyden vibrerer igennem, og det er denne lydvibration, der fremkalder personlighedens manifesta­tion.

Det er derfor meget rammende, når de forskellige midlertidige lavere legemer, som en sjæl iklæder sig, når den stiger ned i inkarnation, kaldes for sjælens ”personlighed”. På samme måde og fuldstændig korrekt betragter man Den Enes adskilte manifestationer på forskellige planer som ”personer”.

Det er derfor nemt at forstå, at man kan betragte: ”Faderen som en person for sig, Sønnen som en person for sig og Helligånden som en person for sig. Men Faderen, Sønnen og Helligånden er én guddom, og deres pragt er lige stor og lige evig.” Manifestationerne er ganske vist adskilte, og befinder sig på hver sit plan, og derfor ser den ene ud til at være lavere end en anden. Men man skal blot løfte blikket op på det syvende plan for at forstå, at ”i denne Treenighed er ingen før eller efter en anden, ingen er større eller mindre end en anden, men alle tre personer er lige evige og lige store”.

Bemærk også hvordan udsagnene om andet aspekt og dets nedstigning i stoffet bliver lysende klare, for der menes noget andet og langt mere, hvilket fremgår af 3. planche. Det, der gælder for den større nedstig­ning, gælder også for denne nedstigning. Når man tænker på aspektet på det højere plan som den essentielle guddom, der besjæler manifestationen i stof, der ligger på et forholdsvis lavere trin, selvom det stadig falder udenfor grænserne for menneskets er­kendelse, ser man, hvordan Han er ”Gud, af sin Faders substans, avlet før verden, men menneske, af sin moders substans, født i verden”. Årsagen er, at som et aspekt af guddommen eksisterer Han før solsystemet, men Hans manifestation i det sjette plans stof fandt sted under dette systems eksistens.

Derfor siges der, at ” skønt Han er Gud og menneske, er Han dog ikke to, men én Kristus, én, ikke ved Guddom­mens forvandling til kød, men ved den menneskelige naturs optagelse i Gud”. Det vil sige, at Han ikke blot er én i kraft af den essentielle enhed, men Han er det på grund af sin guddommelige evne til at drage alt det, der er erhvervet gennem nedstig­ningen i stoffet, tilbage i sig selv. Det gælder dog især den større nedstigning, der er vist i 3. planche.

 

Det-usynlige-menneske-Planche-03-C-W-Leadbeater

PLANCHE 03

 

Den største splittelse, der nogensinde har fundet sted i den kristne kirke, opstod mellem dens østlige og dens vestlige gren − den græsk‑katolske og den romersk‑katolske kirke. En påstået forvansk­ning af den sande lære, der mentes at have fundet sted på kirkemødet i Toledo i året 589 ved indførelsen af ordet filioque i trosbekendelsen, blev brugt som begrundelse for splittelsen.

Man debatterede om Helligånden var udgået fra Faderen alene eller fra Faderen og Sønnen. Ved hjælp af diagrammet kan man se, hvad uoverensstemmelsen drejedes sig om. Det viser samtidig, at begge parter mærkeligt nok havde ret, og at der overhovedet ikke var grundlag for splittelsen, hvis man blot havde haft en klarere forståelse af sagen.

Romerkirken var meget fornuftig, for den mente, at en kraft, der tydeligvis kommer fra syvende plan, ikke er i stand til at manifestere sig på femte plan uden at passere gennem sjette plan. Romerkirken påstod derfor, at Helligånden var udgået fra Faderen og Sønnen. Den græsk-romerske kirke insisterede imidlertid på, at de tre manifestationer var fuldstændig adskilte. Den protesterede med rette mod enhver forestilling om en udstrømning fra den første manifestation gennem den anden. Teorien kan illustreres i diagrammet, hvis man tegner en diagonal linje gennem den første, anden og tredje. Den stiplede linje i højre side af 2. planche, der viser, hvordan det tredje aspekt stiger ned gennem planerne for til sidst at manifestere sig på det femte, er naturligvis nøglen til den rigtige konklusion, og den viser den absolutte overensstemmelse mellem de to modstridende tanker.

Hvis man sammenligner menneskesjælens triade med den manifesterede Treenighed oven over, kan man se, hvor smukt mennesket er skabt i Guds billede. De dogmatiske forestillinger har været så ufatteligt materialistiske. Teksten blev fortolket bogstaveligt, som om den beskrev menneskets fysiske legeme. Man mente, at Gud skabte menneskelegemet i en form, som han forudså, at Kristus ville vælge at iklæde sig, når han kom til Jorden.

Når man studerer 2. planche, ser man straks, hvad der reelt menes med ordene. Det er ikke menneskets fysiske legeme, men menneskesjælens konstitution, der med stor præcision er en gentagelse af princippet for den guddommelige manifestation. På samme måde som man på syvende plan ser tre aspekter af det guddommelige, ser man, at åndens guddommelige gnist i mennesket også er trefoldig i sin manifestation på femte plan. I begge tilfælde kan andet aspekt stige et plan længere ned og tredje aspekt to og gentage processen. Der er således i begge tilfælde en treenighed i enheden, adskilt i sine manifestationer og dog én i den virkelighed, der ligger til grund for dem.

Hvert enkelt af de tre aspekter, personer eller manifestationer af Logos spiller sin specifikke rolle ved dannelsen og udviklingen af menneskesjælen. Diagrammet i 3. planche er et forsøg på at forklare, hvad disse roller går ud på. Ligesom i 2. planche vises planerne som vandrette underafdelinger. Oven over dem ses tre symboler, der hører til den række, som H.P. Blavatsky beskrev i Den Hemmelige Lære. Den øverste cirkel repræsenterer første aspekt af Logos, og den har et punkt i midten, der sym­boliserer den første manifestation i vores system. Andet aspekt af Logos er symboliseret ved en cirkel, der er delt af en diameter, der repræsenterer manifestationens dualitet, som altid sættes i forbindelse med den anden person i enhver Treenig­hed. Og den nederste af cirklerne omkranser det græske kors − et af de almindeligste symboler for tredje aspekt.

Artikel-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater
Download-fil: DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - C.W. Leadbebater


Artikel-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE