Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DE SYV STRÅLER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DE-SYV-STRÅLER-e-bog-Esoterisk-visdom-og-åndsvidenskab

DE SYV STRÅLER (10 af 15)


Videnskaben om de syv stråler vil i de kommende århundreder gennemtrænge al esoterisk og naturvidenskabelig tænkning og forskning. Denne e-bog giver en introduktion til emnet.

DE SYV STRÅLER (10 af 15)

KENDTE PERSONERS

STRÅLEOPBYGNING

Blandt verdens mange og markante personligheder har vi valgt fire, hvis stråleopbygning, udviklingstrin samt karmiske baggrund viser, hvilke store personligheder, der kan forventes vil søge magt og indflydelse i de kommende årtier for at dreje verdensudviklingen væk fra Fisketidsalderens snævre materialistiske og nationalistiske holdninger til den nye tidsalders flerdimensionale og universelle livssyn. Det er verdenstjenere i funktion. Den ene på det åndelige/politiske plan, de andre som politiske foregangsskikkelser. Derfor er de alle 1. stråle sjæle af den udadvendte og dynamiske type.

 

De-syv-stråler-e-bog-Hardy-Bennis-Skema-04

Skema 04 - De syv stråler

 Skemaet kan forstørres ved at klikke på linket herover.

 

De-syv-stråler-e-bog-Hardy-Bennis-01-Annie-Besant

 

Annie Besant er nok ikke så kendt uden for esoteriske kredse, selvom der er skrevet flere biografier og lavet en film om hendes liv og arbejde. I Europa er hun kendt som en af de største forkæmpere for kvindernes frigørelse og afskaffelsen af børneslaveriet i engelske fabrikker. Hun organiserede utallige strejker for at få myndighederne til at åbne øjnene for de forfærdelige sociale forhold, der især fandtes i de større engelske byer.

Grunden til, at hun kunne markere sig så stærkt i et mandsdomineret samfund, skyldtes især, at hun var et oratorisk geni. Hun var aldrig bange for at gå i spidsen, om det så var livsfarligt for hende, og dertil kom hendes utroligt store sociale forståelse og medfølelse med dem, som var undertrykte og led nød.

Hun var født og opvokset i et gammel-viktoriansk miljø og blev allerede som ret ung gift med en anglikansk præst og fik to børn, men hendes klare syn på kirken og dens dogmer, og ikke mindst dens uretfærdige accept af utålelige sociale forhold i forrige århundredes England, fik hende til at bryde med kirken. Det førte til skilsmisse, og at hun måtte give afkald på sine børn.

Men hendes virkelige livsopgave mødte hun først, da hun blev præsenteret for Teosofisk Samfunds stifter H.P. Blavatsky. H.P. Blavatsky bad hende anmelde sit nyligt udkomne værk, Den Hemmelige Lære, i de engelske aviser. Da Annie Besant havde læst dette svært tilgængelige værk, vidste hun, hun havde fundet sin livsopgave. Hendes hidtidige sociale kamp havde kun været en forberedelse til det, der nu kom! Hun blev en af åndsvidenskabens største pionerer. Hendes ufattelige arbejdsevne var et mysterium for hendes medarbejdere. Hun skrev utallige bøger og artikler og holdt tusindvis af foredrag overalt på planeten. I en alder af 70 år fik hun af sin mester besked på at gå ind i kampen for Indiens frigørelse fra engelsk overherredømme.

På trods af at hun var landsmand med de forhadte englændere, blev hun i 1917 valgt til præsident for Indian National Congress − det parti, som har styret Indien siden dets frigørelse i 1947. Men forinden var der gået år med kampe, fængslinger − men altid ud fra et ikke-voldsprincip, hvilket til sidst efter hendes død blev praktiseret af Mahatma Gandhi.

I et så højtudviklet menneske som Annie Besant, der havde 1. stråle på sjælen, gav det hende en udholdenhed, som var næsten overmenneskelig. Det samme gjaldt de to andre åndsvidenskabelige pionerer, H.P. Blavatsky og Henry Steel Olcott. De var begge 1. stråle sjæle, og det er også de eneste stråletyper, der kan påtage sig en så vanskelig og krævende opgave, som at plante åndelighedens frø i en materialistisk og uvidende menneskehed.

Tilstedeværelsen af 6. stråle både på følelserne og som personlighedsstråle, giver indehaveren − i dette tilfælde et meget højtudviklet menneske − nogle helt specielle muligheder for at virkeliggøre det bedste i 6. stråle: En brændende hengivenhed for den sag, hun vurderede som en retfærdig sag, og en ubrydelig trofasthed over for den, som hun én gang havde valgt som sin ven og medarbejder. Det viste sig i sær i forholdet til C.W. Leadbeater, som hun støttede hele sit liv trods mange anklager mod ham.

Sammen med C.W. Leadbeater gennemførte Annie Besant flere åndsvidenskabelige forskningsprojekter. Et af de mere videnskabelige var den clairvoyante beskrivelse af atomers og molekylers kemiske opbygning. Dette arbejde blev udgivet i bogen ”Okkult kemi”. I dette forskningsprojekt fik hun brug for sit videnskabelige og analytiske tankesind, hvilket hendes mentale 5. stråle var et klart udtryk for.

Både som præsident for Teosofisk Samfund og som politiker, fik Annie Besant brug for sin 7. stråle på det fysisk-æteriske legeme. Hendes organisationstalent var legendarisk − selvom hun blev bebrejdet, at hun ikke uddelegerede nogle af sine mange aktiviteter. Men på den anden side var hun i mange tilfælde den eneste, der kunne løse de helt specielle opgaver, hun var engageret i. Hun var den fødte ritualist, og senere i livet stiftede hun Co-frimureriet for både mænd og kvinder. Så alt i alt står vi her over for en af de største kvinder, der har levet i historisk tid, hvilket hendes samtidige var de første til at erkende.

Annie Besants stråleopbygning var på mange måder meget usædvanlig: 1. stråle − viljens og kraftens stråle på sjælen, og 7. stråle − den organisatoriske stråle på det fysiske (7. stråle kaldes også ”viljens lillebror”), og tilsammen gav det et stærkt og magtfuldt menneske. På de to andre stærke personlighedskomponenter: Følelserne og den integrerede personlighed, havde hun 6. stråle, hvor vi i forbindelse med 6. stråle netop finder de mest ekstreme følelsesudtryk: Den blinde og ofte grusomme fanatisme, og i de ophøjede aspekter, de varmeste og mest hengivne følelser.

De to forbindelseslinjer viser, at Annie Besants sjæl primært sendte sine energier gennem det mentale aspekt, og at personligheden primært delegerede sine energier ud i det fysisk-æteriske til opgaver på det fysiske plan.

Artikel-DE-SYV-STRÅLER-Åndsvidenskab-Esoterisk-Spirituel
Download-fil: SYV STRÅLER - Hardy Bennis


Artikel-DE-SYV-STRÅLER-Åndsvidenskab-Esoterisk-Spirituel
Læsefil med vendbare sider: DE SYV STRÅLER