1. Sjælsstrålen
2. Personlighedsstrålen
3. Mental- eller tankelegemets stråle
4. Astral- eller følelseslegemets stråle
5. Det fysisk-æteriske legemes stråle

For millioner af år siden − i den periode, hvor hovedparten af den nuværende menneskehed individualiserede ved at overskride grænsen fra dyreriget til menneskeriget − fik hvert enkelt menneske en overordnet stråle. Denne strålekvalitet bibeholdes under hele den individuelle evolutionsproces, det vil sige gennem de mange liv som menneske, der er levet siden da og i mange liv fremover. Dette er sjælsstrålen. Først når et menneske er nået længere på indvielsesvejen, kan sjælsstrålen eventuelt ændres.

Sjælsstrålen er den kvalitet, som mennesket, bevidst eller ubevidst stræber efter at virkeliggøre i sit personlige liv, men egentlig sjælsbevidsthed opnås først på den sidste del af udviklingsvejen. Indtil da er det mere personlighedsstrålen, mentallegemets stråle, astrallegemets stråle og den fysisk-æteriske stråle, der betinger og farver mennesket.

Udviklingen af det enkelte menneske liv efter liv begyndte som tidligere nævnt for millioner af år siden. På dette tidspunkt var det den fysisk-æteriske stråle, der var den dominerende kraft. Det var simpelthen ikke muligt at respondere på højere kvaliteter. Havde man for eksempel et fysisk legeme på 1. stråle (viljesstrålen), ville dette menneske blive dominerende. Det ville stræbte efter at få magten som stammeleder eller høvding. Et menneske med et 7. stråle legeme, ville være mere velegnet som medicinmand eller ”klog kone”, da denne strålekvalitet har med manipulation af naturens kræfter − gode såvel som mindre gode − at gøre.

Senere hen i evolutionen begyndte det menneskelige følelsesliv at dominere det fysiske, og den stråle, som i en given inkarnation var med til at styre og farve følelseslivet, gav særlige muligheder eller udfordringer på det fysiske plan. Hele denne periode, hvor følelserne blev udviklet, korresponderer med den atlantiske raceudvikling og rækker helt op til vor tid, hvor størstedelen af menneskeheden stadig er domineret af følelserne − det vil sige, at det enkelte menneskes stråle på astrallegemet hos langt de fleste stadig er den mest dominerende kvalitet.

Men et endnu højere aspekt er langsomt ved at overtage rollen som den styrende kraft i det mere udviklede menneske, og det er den mentale stråle.

Vi står derfor i en meget vanskelig situation, idet mange mennesker har en indre kamp mellem på den ene side deres mentale, astrale og fysiske stråle, som ofte får dem til at tænke ét, føle noget andet og gøre noget tredje, og på den anden side personlighedsstrålen, der søger at koordinere og samle denne splittethed. Denne indre magtkamp giver dem et forvirret og usammenhængende liv, dræner dem for energi, giver dem skyld- og mindreværdsfølelser og gør det ofte umuligt at se en mening med tilværelsen.

Her er det, at en uhyre magtfuld og vís kraft langsomt og ofte smertefuldt begynder at gøre sig gældende i det udviklede menneskes liv. Denne indre magt er intet mindre end dets eget højere selv, sjælen, som nu liv efter liv begynder at præge tilværelsen på alle niveauer.

Lad os på dette sted endnu engang gøre helt klart, hvad der forstås ved det højere selv eller sjælen. Ifølge den esoteriske psykologi har det fysisk inkarnerede menneske med dets følelser, tanker og hele livsmønster en indre livs- eller bevidsthedskerne, som igennem millioner af år udvikler sig ved − med passende mellemrum − at sende en del af sig selv ned i inkarnation. Denne kerne er det, man kalder det højere selv eller sjælen. I modsætning til det fysiske, astrale og mentale aspekt, som fornys ved hver inkarnation, er sjælen det gennemgående aspekt, der i sin ”datamat” eller evige hukommelsescenter registrerer og opbevarer alle de informationer eller erfaringer, der høstes igennem den lange række af fysiske liv.

Men for nu at vende tilbage til sjælens begyndende overtagelse af kontrollen med sin personlighed på det fysiske plan, så sker denne kontrol gennem personlighedsstrålen, som er den strålekvalitet, der samler, koordinerer og integrerer tankerne, følelserne og handlingerne.

I åndsvidenskaben siges det, at i de første to tredjedele af evolutionsprocessen er det de fysiske, astrale og mentale stråler, der dominerer de mange inkarnationer, og først i sidste tredjedel vinder sjælen kontrol − til at begynde med gennem personlighedsstrålen og senere mere direkte − for til sidst ved 3. indvielse at smelte helt sammen med alle personlighedselementerne. Men før dette sker, udspilles der en kamp mellem personligheden med dets begær efter og binding til alt, hvad det fysiske liv kan friste med, og den højere sjælelige vilje og kærlighed-visdom, som ønsker at frigøre sit lavere aspekt fra denne binding.

Når sjælens kontrol over sin inkarnerede personlighed har nået et vist mål, opnår mennesket en frihed, ubundethed og kærlighed, som går langt ud over, hvad man normalt forstår ved disse ord, og til sidst − når sjælens stråle har vundet − vil menneskets tilværelse få en herlighed og fylde, som gør det ét med alt levende og med Det Højeste!

Det er på denne baggrund, at menneskeheden har fået den moderne psykologi, som sætter os i stand til at virkeliggøre det delfiske påbud: ”Menneske kend dig selv!” Men hvis psykologien skal blive til hjælp for det menneske, der befinder sig i denne kamp mellem det ”højere” og det ”lavere”, er det nødvendigt, at videnskaben om de syv stråler tages med, så det udviklede menneske kan få en klar og holistisk opfattelse af sig selv som et evigt energivæsen, hvis inderste natur er syv typer af energi, der kommer til udtryk i chakrasystemet − disse syv energicentre, der modtager og formidler de syv energityper helt ud i den fysiske organisme på følgende måde:

• Disciple og indviede.
• Aspiranter og prøvedisciple.
• Uudviklede og almindelige mennesker.

Skema 02 - De syv stråler

Skemaet kan forstørres ved at klikke på linket herover.

1. stråle

- åndelig vilje − altid hovedcenter.

2. stråle

- åndelig kærlighed-visdom − altid hjertecenter.

3. stråle

- abstrakt intellekt og kreativitet −

• Sakralcentret har brug for fysisk kreativitet.
• Halscentret har brug for mental kreativitet.
• Pandecentret har brug for abstrakt intellekt fra sjæl.

4. stråle

- harmoni og forædling af form −

• Pandecentret har brug for personlighedsintegration.
• Rodcentret har brug for forædling af fysisk form.
• Rodcentret har brug for forædling af fysisk form.

5. stråle

- konkret intellekt −

• Halscentret har brug for intellekt.
• Pandecentret har brug for intellekt til integration.
• Halscentret har brug for konkret intellekt til fortolkning af pandecentrets abstrakte impulser.

6. stråle

- hengivenhed − altid solar plexus center.

7. stråle,

- fysisk vilje − åndens manifestation −

• Rodcentret har brug for selvopholdelsesdrift.
• Sakralcentret har brug for åndeligt formål med seksualitet.
• Sakralcentret har brug for åndeligt formål med seksualitet.

Det primære er, at 3. stråles kreative funktion flytter fra sakralcentret via halscenter op til pandecentret, sådan at vi i sidste fase får den maksimale intellektuelle funktion med 3. stråles abstrakte ideer på pandecentret og 5. stråles logiske og fortolkende tænkning på halscentret. Fra dette punkt vil pande- og halscenter arbejde meget nært sammen og i fællesskab kanalisere hele intelligensen i dens to aspekter ind i den fysiske bevidsthed.