Menneskelighed og ligeværdighed
På samme måde fungerer menneskets organisme, for et menneske er en social organisme. De enkelte celler og organer i kroppen fungerer som en organisk helhed. Når det gælder kroppen, betragter man organerne som ligeværdige, og man ved, at de enkelte organer fungerer i et nært samspil til organismens bedste. Det ene organ udnytter ikke det andet til egen fordel.
Hvis verden skal forvandles til det bedre, må menneskeheden have nye livsværdier. Man må begynde at opfatte mennesker som celler i planetens store organisme, og man må forstå, at alle skal fungere i syntese til helhedens bedste. De enkelte nationer fungerer som ”organer” i Jordens organisme, og på samme måde fungerer landsdelene som ”organer” i den nationale organisme. Og de enkelte mennesker er organismens celler. Forvandlingen i en organisme er et resultat af de enkelte cellers forvandling. Jordens, menneskehedens og nationens forvandling er et resultat af menneskets forvandling.
Når alle nationer engang er samlet i unioner og forenede stater, som gensidigt respekterer hinandens forskelligheder, og betragter dem som kvaliteter, der udgør en helhed, vil der være skabt et verdenssamfund, der bygger på enhed og samarbejde. Først da vil man have skabt rette menneskelige relationer og et menneskeligt samfund.
Det medfører også, at alle må yde en indsats i form af arbejde ved hjælp af enten hånden eller hjernen. Begge dele er ligeværdige, for de er lige vigtige og nødvendige. Det produktive arbejde er livsnerven i en nation, men der er en tilbøjelighed til holdningsmæssigt at opretholde kunstige forskelligheder, for der er stadig en tendens til at værdsætte hjernens arbejde højere end håndens, selvom de er hinandens forudsætninger.
Ethvert arbejde må til en vis grad forandre karakter fra at sørge for, at det menneskelige samfunds behov dækkes, til at blive forskellige former for aktivt tjenestearbejde, der kræver større erfaring, mere øvelse, bedre intelligens og større empati, end man kan forvente, når man hovedsageligt er beskæftiget med at producere de produkter og serviceydelser, der forventes i en civiliseret stat.
Alles behov bør kontrolleres af alle − de overordnede behov kontrolleres af regeringen (der upartisk repræsenterer alle) og de lokale behov kontrolleres af kommuner med repræsentativ borgerpræsentation. Alt hvad der kan forvaltes bedre ved samarbejde end af enkeltpersoner, der får hele profitten, skal lægges i hænderne på komiteer eller råd, der repræsenterer dem, der lever inden for det aktuelle område, og som står til ansvar over for de, der lever der. Dette system har fungeret godt i fortidens samfund. Systemet med den enkeltes kamp for at vinde rigdom på andres og nationens bekostning fungerer dårligt og skaber en skæv nation med de yderligheder i fattigdom og rigdom, der skaber store spændingsfelter, kriminalitet og vold i nutidens samfund.
|