DET FANTASTISKE MENNESKE
Af Hardy Bennis

Du kan frit downloade artiklen "DET FANTASTISKE MENNESKE" af Hardy Bennis. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
OBS!
Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.
Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - konto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
DET FANTASTISKE MENNESKE

Nutidens robotteknologi, hvor man forsøger at efterligne menneskets funktioner, viser med al tydelighed, hvor kompliceret et menneske i virkeligheden er. Selv de mest enkle funktioner, som robotter skal kunne − eksempelvis at gå og stå uden at vælte − kræver masser af programmering, navnlig fordi der skal indbygges en visuel kontakt gennem de kunstige fotografiske øjne. Og så er der ikke engang tale om nogen form for fortolkning af, hvad øjnene ser. Alene det at gribe om en ting – f.eks. en elektrisk pære − kræver, at den kunstige hånd ikke tager for hårdt fat og knuser pæren, men alligevel så fast, at den ikke tabes.
Disse helt basale ting, som man normalt ikke tænker over, kræver uhyre avanceret programmering af de forskere, der ønsker at fremstille robotter. Målet er, at robotterne skal kunne hjælpe i hverdagen. Derfor er det nødvendigt at indbygge så mange funktioner, at det kræver en avanceret form for kunstig intelligens, hvis robotten skal kunne styres, så den kan løse komplekse opgaver − og indtil videre har det været et næsten uløseligt problem.

Robotter bruges i vid udstrækning i industrien − særlig hvor der kræves fuldstændig ensartede resultater, eller i forbindelse med arbejdsopgaver, der er sundhedsskadelige for mennesker − eksempelvis arbejde med giftige eller radioaktive stoffer. Men robotterne kan kun udføre helt enkle funktioner. Dem udfører de til gengæld med stor præcision uden pauser og uden at blive trætte − men mere formår de ikke!
Naturvidenskabens forskere arbejder intenst på at afsløre hjernens hemmeligheder i et forsøg på at overføre dem til robotteknologien, men her støder de på en mur − for de ved ikke, hvad intelligens er, på trods af at intelligensen er en integreret del af livet og bevidstheden. Disse afgørende spørgsmål vil forblive ubesvarede så længe forskerne ikke kender menneskets fulde konstitution, og den dag, hvor de gradvist opdager de hemmeligheder, mennesket rummer, vil de blive klar over, at de står overfor et skaberværk, der er så ufatteligt unikt og fantastisk, at man må bøje sig i ærbødighed for det under, som hvert enkelt menneske dybest set er.
|