Syv rodracer
Udviklingen i menneskeriget foregår ifølge åndsvidenskaben gennem syv rodracer. Den 3. rodrace − den lemuriske − blev det store vendepunkt for det kommende ”rigtige” menneske, for det var nemlig her overgangen fra den instinktive dyrebevidsthed til det selvbevidste, sjælsstyrede menneske skete. Man kalder denne overgang for individualiseringen. Mennesket blev nemlig et selvstændigt individ. Dvs. at det enkelte menneske ikke længere var en del af en gruppesjæl som i dyreriget, for hvert enkelt menneske har en individuel sjæl. Udviklingen af menneskets fysisk-æteriske natur blev udviklet i den lemuriske races syv underracer, mens det nuancerede følelsesliv – dvs. astrallegemet − navnlig blev udviklet i den 4. rodrace − den atlantiske race − og dens syv underracer.
Evolutionen er i nutiden nået til den 5. rodraces 5. underrace − den ariske eller indoeuropæiske race − hvor især udviklingen af det mentale aspekt er i kraftig vækst. Men her er det vigtigt at være opmærksom på, at den mentale permanente enhed som tidligere nævnt kun har fire spirillaer, og det sætter en grænse for den mentale kapacitet. Den er nemlig ”kun” i stand til at rumme den konkrete tænkeevne. Det vil sige den form for tænkeevne, som den naturvidenskabelige og teknologiske udvikling er baseret på.
Menneskeheden står nu foran det næste store skridt i evolutionen − åbningen af den 5. og den 6. spirilla, som har relation til det mentale permanente atom med dens syv spirillaer, hvor udviklingen af den højere tænkeevne skal udvikles. Det betyder, at mennesket skal overskride grænsen til den højere udvikling gennem indvielsesprocessen. Det vil overføre de tre ”lavere” permanente atomer til de tre ”højere”, og åbne vejen til det overmenneskelige rige eller sjælens verden, sådan som det er beskrevet af den tibetanske mester Djwhal Khul i begyndelsen af artiklen. Denne udvikling vil især tage fart i den kommende 6. rodrace, og den vil kulminere i den 7. rodrace, som vil være en syntese af den menneskelige bevidsthedsudvikling.
|