Det indre rum

Det rum, der befares med rumskibe og raketter, er det ud­vendige billede af det, der sker i det indre rum, inde i mennesket og menneskeheden som helhed. Der sendes kommunikationslinjer til Månen, til Venus, til Solen. I det indre rum er mennesket også i færd med at forbinde det, der i æoner har været adskilt. Mennesket kan nu lettere kommunikere med sin centrale ild, med kilden til sit liv, sin kærlighed og sit lys i det indre rum. På den måde bliver det i stand til at flyve ud mod et endnu større rum.

Det er interessant at bemærke, at rummet er ubevægeligt, evigt nærværende, mens den materialiserede side af rummet er aktivt, i bevægelse og foranderligt. Sådan er det også med mennesket. Det indre rum står over illusionerne, blændværket og mayaen, men dets legemer, følelser og tanker er aktive. Sand fred, sand salighed og glæde er karakteristisk for det indre rum. Derfor vil man opdage, at de, der nærmer sig deres egen essens, er fredfyldte og enkle. De er i glæden og saligheden.

Rummet er "den i hvem vi lever, ånder og er", som det siges af den gamle vismand Efimiades.

Der er kun én energi, som kan erobre rummet, og den energi er kærlighed. Kærlighed er rum forvandlet til ren elektricitet. Den er det eneste middel, hvormed mennesket kan hæve sig over sine begrænsninger og træde ind i sin ubegrænsede rumarv, ind i sin uendelighed.

Had er udelukkelse af rummet, udelukkelse af kærligheden, udelukkelse af livet. Overalt hvor rummet er lukket ude, hvad enten det er i hjertet, i sindet, i Universet eller kosmos, er der lidelse, begrænsninger, død.

Rummet er lys, rummet er kærlighed, rummet er kraft, rummet er liv.

Al udvikling tager sigte på at erobre og blive rummet. Menneskets virkelige selv er rummet.