Denne ekspansions-tilbagetrækningsproces kan strengt taget ikke standses. Dog vil det være muligt at undgå større voldshandlinger, men det kræver store indsatser:

o Vesten er nødt til at lære at se historien i et islamisk perspektiv. Grundlaget er indsigt. I Vesten må man spørge sig selv − hvordan ville vi have reageret, hvis vi havde stået på ofrenes side under disse angreb?

o Denne form for indsigt må trænge ind i den vestlige verdensopfattelse, ligesom det skete i Tyskland efter nazismen.

o Der er mange dialoger mellem Vesten og Islam i dag, men de har tendens til at fokusere på en meget begrænset tidsperiode − som f.eks. på de seneste år (ofte på 11. september 2001, som om det var begyndelsen på begivenhederne) − og på den nærmeste fremtid. Tiden er inde til, at begge sider i denne “nervøse” nutid ser problemerne i et større perspektiv.

o Tiden er også inde til at undskylde for koloniseringsangreb i al almindelighed og for traumatiske begivenheder i særdeleshed. Vedrørende de traumatiske begivenheder skal Vesten spørge de muslimske arabere om, hvad der er traumatisk − ikke Vestens historikere. Det er ofrene, det drejer sig om og ikke de, der normalt “forklarer” angribernes handlinger. Undskyldninger skal bestå i at vedkende sig kendsgerningerne og ikke benægte dem samt i en gensidig undersøgelse af, hvorfor det skete, og derefter sammen forme en fremtid i en kommende verdensstat og verdenscivilisation.

o Tiden er nu inde til at begynde. Vesten er godt tjent med Sura (kapitel) 8,61 i Koranen.[1]

_________________________________

[1] Sura 8,61 siger: "Og hvis de viser tendens til fred, gør du det samme i tillid til Allah."

_________________________________