Kendetegn

International organisation:
Greenpeace arbejder internationalt, da de store miljøproblemer rammer internationalt.
Konfrontation:
Greenpeace tager afstand fra miljødestruktion og de kræfter i samfundet, der ikke tager ansvar for miljøet.
Kompromisløs:
Greenpeace går ikke på kompromis med, hvad der er rigtigt og forkert. Greenpeace eksisterer ikke for at forvalte jordens miljøproblemer, men for at eliminere dem.
Resultatorienteret:
Greenpeaces kampagnearbejde arbejder frem mod klare og konkrete mål. Gennem en målrettet indsats og fokusering på konkrete mål opnås de bedste resultater.
Udholdende:
Greenpeace giver ikke op. Og der er mange kampagner, der kan tage meget lang tid at vinde.
Dristig:
Greenpeaces ansatte og frivillige holdes oppe af en stærk indre overbevisning. Denne overbevisning motiverer til dristige tiltag i kampagnearbejdet.
Fremtidstro:
Greenpeace har en stærk fremtidstro. Med fremsynethed og en klog anvendelse af ny teknologi kan miljøet reddes for kommende generationer.
|