Kendte aktioner

Greenpeace er kendt for sine dristige og dramatiske aktioner. Bl.a. via disse aktioner har Greenpeace spillet en betydelig rolle i international natur- og miljøpolitik, siden organisationen blev stiftet 1971 i Vancouver, Canada − først og fremmest i protest mod USA’s atombombeprøvesprængninger i Amchitka, Alaska. Senere aktioner har været rettet mod bl.a. dumpning af kemisk og radioaktivt affald og afbrænding af kemikalier og olie på havet, mod kommerciel hvalfangst og drab på sælunger.
Under aktionerne bringer Greenpeace-medlemmer sig ofte i farlige situationer, f.eks. ved i gummibåde at sejle tæt på skibe, der kaster tønder med miljøfarligt affald over bord.
Aktionerne mod Frankrigs atombombeprøvesprængninger i Stillehavet nåede i 1985 et dramatisk højdepunkt, da franske agenter sænkede Greenpeace-skibet Rainbow Warrior i havnen i Auckland, New Zealand, og et Greenpeace-medlem omkom.
Greenpeaces aktioner har været udsat for kritik, bl.a. i forbindelse med kampagnen mod sælfangst, der havde uheldige følger for de grønlandske fangersamfund − en kritik, som Greenpeace senere har fundet berettiget. Desuden har aktionerne mod Shells dumpning af olielagertanken Brent Spar (1995) og det danske tobisfiskeri i Nordsøen (1996) været kritiseret, fordi aktionerne blev iværksat på grundlag af mangelfulde oplysninger om de miljømæssige virkninger af disse aktiviteter.

Rainbow Warrior
Greenpeaces aktiviteter finansieres ved bidrag fra støttemedlemmer, donationer samt salg af bl.a. bøger, pjecer, papirvarer og tøj.
Kontakt:

Greenpeace
Bredgade 20, baghuset 4. sal 1260 København K e-Mail: info.nordic@greenpeace.org Website: www.greenpeace.org/denmark/da/ Website: www.greenpeace.org
_________________________________
Link til præsentation: MILJØORGANISATIONEN NOAH
_________________________________
|