Mæglere vs Jurister

Der er også argumenter til fordel for domsafsigelser. Man behandler sagerne i overensstemmelse med bestemte love, og der benyttes systematiserede regler snarere end mæglerens eller parternes pludselige indskydelser. Det gør det nemmere at anvende præcedens, der kan justeres begge veje − for og imod. Det er meget vigtigt at få en blåstempling på, at samfundet godkender, at der indledes en retsproces for at opnå et retfærdigt resultat. Desuden kender jurister de specielle udveje, der inkluderer “huller i loven”, som mæglerne måske ikke kender.

En konflikt kan udvikle sig til at blive særdeles ubehagelig. Det er ikke kun salærer og honorarer, der er på spil, men også f.eks. stillinger som samfundets højesteretsdommere. Vinderne fastholder eller styrker deres status − det gør taberne ikke. Det betyder, at man taler om at have magt over andres magtrelationer − intet mindre!

Mæglerne har stærke kort på hånden. De kan underbyde juristernes priser (dvs. tid og omkostninger) og muligvis overbyde dem, hvad angår kvaliteten. I princippet kan begge parter leve med det, eftersom det accepteres − og de kan leve med det i et samarbejde, eftersom de indgår aftaler. Men juristerne har en mulighed mere, for de kan presse mæglerne ved at forhindre dem i at få tilladelser og i at systematisere, og det gør det mere vanskeligt for mæglerne at underbyde og overbyde. Juristerne appellerer til autoriteterne og mæglerne til offentligheden.