Inden næste emne belyses, skal to vigtige faktorer nævnes. For det første, at ifølge egypterne havde musikken guddommelig oprindelse. For det andet fastholdt de, at tonerne og de forskellige instrumenter blev opdaget eller opfundet af guderne. Ifølge egypterne var det Tehuti (som grækerne kaldte Thoth og senere Hermes), der opdagede princippet bag flerstemmige sange og toner, og at det var Tehuti, der opfandt lyren og luten[1] − de tidligste former for guitarer. Derimod mente egypterne, at det var Osiris, der stod bag opfindelsen af fløjten. Disse forestillinger stemmer ikke overens med den esoteriske forståelse af den egyptiske religion. For på den tid var de såkaldte guder mennesker − dvs. højt udviklede mestre og højt udviklede kongeindviede. Egypterne fortæller, at disse guder var til stede på Jorden og regerede landet. Og netop fordi de var så højt udviklede, blev de betragtet som guder, ligesom grundlæggeren af kristendommen er blevet guddommeliggjort og hans disciple kanoniseret.

Derfor − præcis som i nutiden − kan man sige, at esoterisk set kender masserne ikke sandheden om deres lærer, og masserne i Egypten kendte heller ikke sandheden om deres guder.

"Selv præsterne havde ikke uden videre adgang til indvielse. Egypterne betroede ikke "mysteriernes" indsigt til alle og enhver, og de udvandede heller ikke hemmelighederne i de guddommelige emner ved at åbne dem for de profane. De reserverede dem til den retmæssige arving til tronen og til de præster, der kvalificerede sig via moral og visdom."[2]

_________________________________

[1] Det er en almindelig antagelse, at en lut er et strengeinstrument, der blev opfundet i senmiddelalderen via maurerne i Spanien, hvorefter det blev et hovedinstrument i renæssancen og barokken, men relieffer beviser, at det var egypterne der opfandt luten.

[2] Jesus brugte en lignende metode, da han betroede disciplene en lære, som han ikke gav til den brede befolkning. Se Wilkinson: The Ancient Egyptians, V, p. 321.

_________________________________