Naturen

− har mange aspekter. En fryd for sanserne, levested for alverdens dyrearter, grundlaget for alt liv på Jorden. Bagved det umiddelbare er en, måske, endnu større verden. Alt i naturen har en åndelig side. Naturen er lige så levende på det åndelige plan som på det fysiske. Med sanserne og sindet åbent, er det muligt at fornemme, betragte og kontakte det åndelige liv, der opretholder og former naturen i al dens skønhed, visdom og magi.

Træerne, blomsterne, græsset, sandet, flinten, vandet – ja alt hvad der skaber naturen, deler et altoverskyggende behov med mennesket: Behovet for kærlighed. Mød naturen med kærlighed, og den vil åbne dørene til en guddommelig verden af visdom, fred og enhed med alt levende. Når vi bevæger os i naturen − eller sidder ganske stille − bliver tanker og følelser opfattet af naturens åndelighed. Udsender vi kærlige tanker og fred med alt levende, vil naturen åbne et skatkammer af åndeligt liv.

Ifølge traditionel litteratur på området, folkehistorier, digte, folkeviser, eventyr og clairvoyantes betragtninger kan naturånder deles op i fire hovedgrupper: Vandånder, jordånder, luftånder og ildånder, som igen har to overordnede grupper: Naturånder og elementaler. I mine egne oplevelser med naturånder og efterfølgende refleksioner, har indtrykkene af naturånder med individuel personlighed og bevidsthed været de dominerende, uanset om det var træets ånd, et lille samfund af gnomer og alfer i en skovlysning eller højt udviklede naturvæsner, som vogter over hellige steder og landskabstempler. Ud fra det vil jeg kalde det naturånder, men også energierne fra elementalerne, rene naturenergier uden personlig bevidsthed, har været stærke og indflydelsesrige.