Skovens træer
Skovens træer
− skal mødes med respekt og ydmyghed. Træerne er stolte væsner – særligt de gamle – og ønsker at blive tiltalt høfligt og respektfuldt. Træer kan lide at blive værdsat og beundret for deres storhed og skønhed. De tager gerne kontakt selv, hvis de ønsker at formidle et budskab, og de afslutter gerne samtalen, når ”audiensen” er slut. Det gælder specielt gamle træer. Til gengæld bidrager de med visdom om altings enhed og menneskelivets mystiske væsen. Træerne fortæller, at naturen er en afspejling af menneskelivet. Træet er en afspejling af menneskelivet med rod, stamme og krone. Træets grene fortæller om altings selvstændighed i enheden og altings forbundethed med helheden. Bladene afspejler menneskets evne til at skabe og udfolde sig. Træets bark vidner om, at al udvikling tager tid. At vi bygger lag på lag. At skønheden og bevægelsen og væksten mod lyset kommer med lagene. Agernet fortæller om livets mirakel og det grænseløse. Bagved det hele, hviskes kærligt fra træets ånd. ”Husk enheden”.
Træerne, når de bliver mødt med respekt og kærlighed, vil tydeliggøre din egen iboende kærlighed og dit sinds ubegrænsede kraft. Træerne vil fortælle dig om den grundsten, alt liv bygger på: Kærlighed. Træerne vil fortælle dig om Himlen og Jorden og menneskets rolle mellem disse to verdener. Det gamle træ vil få dit blik til at søge indad og møde dig selv.
|