5. kapitel

Drømme

1.Den ægte vision

Den drømmetype, der nu skal omtales, er egentligt ikke en drøm. Det er en speciel tilstand, hvor personen enten ser et eller andet på et af de indre planer, eller får det indprentet i sin bevidsthed af et højere udviklet væsen. Drømmeren er på en eller anden måde blevet opmærksom på en problemstilling, som det er vigtig at blive gjort opmærksom på, eller måske har vedkommende oplevet et ansporende syn. Dette menneske kan føle sig heldig, fordi det har fået hjælp til at komme godt igennem en krise og finde vej gennem alle hindringer − og visionen huskes i vågen tilstand.

2. Den profetiske drøm

Denne drømmetype stammer udelukkende fra sjælen. Enten forudser sjælen en kommende begivenhed, eller den bliver gjort opmærksom på den, og den ønsker at forberede sin personlighed på det, der er i vente. Sådanne drømme kan være forskellige i klarhed og nøjagtighed afhængig af personlighedens evne til at opfange budskabet og derefter indprente det i hukommelsen, så drømmen huskes i vågen tilstand.

Sommetider er begivenheden af en så alvorlig karakter – for eksempel død eller alvorlig ulykke – og derfor er det indlysende, at sjælen træder i aktivitet. Ved andre lejligheder er det forudsete imidlertid tilsyneladende uden betydning, og det er vanskeligt for det fysiske menneske at forstå, hvorfor sjælen bekymrer sig om det. Naturligvis er der altid i disse tilfælde en mulighed for, at det, der huskes, kun er en ubetydelig detalje af en langt større vision, hvor resten ikke er kommet igennem til den fysiske hjerne.

Ofte er det profetiens opgave at give advarsler, og der er mange eksempler på, at disse advarsler har haft en virkning, og drømmeren derfor blev frelst fra ulykke eller død. I de fleste tilfælde tilsidesættes advarslen, eller den dybere betydning forstås ikke, før begivenheden indtræffer. I andre tilfælde gøres der et forsøg på at handle efter advarslen, men omstændigheder, som drømmeren ikke er herre over, tvinger vedkommende ind i den forudsete begivenhed. Beretninger om profetiske drømme er så almindelige, at læseren selv vil være i stand til at finde litteratur, der beskriver fænomenet. Men her er et eksempel:

Beretningen handler om en smed i en mølle, som blev drevet af et vandhjul. Smeden vidste, at hjulet var faldefærdigt, og en nat drømte han, at arbejdsgiveren ved næste arbejdsdags fyraften bad ham blive for at reparere det. Under reparationsarbejdet gled hans fod, og den blev klemt imellem to hjul. Foden blev alvorligt kvæstet og måtte amputeres. Om morgenen fortalte han sin kone om drømmen, og de besluttede, at han skulle holde sig væk om aftenen, hvis der skulle blive tale om at reparere hjulet.

I dagens løb oplyste arbejdsgiveren, at hjulet skulle repareres, når folkene var gået om aftenen – men smeden bestemte sig for at gå sin vej, før tiden kom. Han flygtede til en nærliggende skov, hvor han havde tænkt sig at skjule sig. I skoven kom han til et sted, hvor der lå noget tømmer, som tilhørte møllen. Her fik han øje på en ung fyr, der var ved at stjæle tømmer fra bunken. Tyveknægten flygtede, og smeden forfulgte ham for at redde det stjålne tømmer. Han var så vred over tyveriet, at han glemte sin beslutning, og før han selv var klar over det, befandt han sig igen ved møllen − lige i det øjeblik hvor arbejderne var på vej hjem.

Han kunne ikke undgå at blive bemærket, og da han var smedesvend, havde han tilladelse til at gå op på hjulet. Han besluttede, at han ville være særlig forsigtig, men til trods for al sin forsigtighed, gled hans fod, og den blev klemt ind mellem to hjul – nøjagtig som i drømmen. Foden og benet blev hårdt kvæstet, og på sygehuset måtte man amputere benet ovenfor knæet. Den profetiske drøm blev på denne måde til virkelighed.

3. Den symbolske drøm

Den symbolske drøm er også sjælens værk, og den kan på en måde defineres som en mindre klar variant af den profetiske drøm, for den er − når alt kommer til alt – et forsøg fra sjælens side på at overføre en meddelelse om fremtiden, men uden oversættelse. Et godt eksempel på denne type drømme beskrives af Sir Noel Paton.[1] Han skrev:

Min mor drømte, at hun befandt sig i et langt, mørkt, tomt galleri. På den ene side stod min far. På den anden side stod min ældste søster og resten af familien efter alder. Alle stod tavse og ubevægelige. Pludselig kom det ind − dette ufattelige ”noget” − som, idet det kastede en mørk skygge foran sig, fuldstændig indhyllede alt i en kvælende atmosfære af rædsel. Dette ”noget” trådte ind, listede sig ned ad de tre trin, som førte fra indgangen ned til rædselsværelset − og min mor følte, at det var døden.

Skyggen bar en tung økse på sin skulder, og hun tænkte, at den kom for at slå alle hendes kære ned med et dræbende hug. Da skyggen trådte ind, sprang min søster Alexes ud af rækken og stillede sig imellem skyggen og min mor. Skyggen hævede øksen og rettede et slag mod min søster Catherine − et slag, som min mor til sin forfærdelse ikke kunne afværge − selvom hun hurtigt greb en trebenet stol i et forsøg på at forhindre det. Hun følte, at hun ikke kunne kaste stolen mod skikkelsen uden at dræbe Alexes, som bevægede sig frem og tilbage mellem hende og det gyselige væsen. Øksen faldt, og stakkels Cathrine sank sammen. Igen blev øksen løftet af den ubarmhjertige skikkelse − denne gang over hovedet på min bror, der stod som den næste i rækken. Men nu forsvandt Alexes et eller andet sted bagved den uhyggelige gæst, og med et skrig slyngede min mor stolen mod skyggens hoved. Den forsvandt − og hun vågnede!

Tre måneder gik, og alle familiens børn fik skarlagensfeber. Min søster Catherine døde hurtigt – og min mor tænkte, at hun blev offer for sorgen og angsten for Alexes helbred, for tilsyneladende var risikoen mere overhængende i hendes tilfælde. Drømmens profeti var gået i opfyldelse til dette punkt.

Jeg var selv ved dødens port − opgivet af lægen, men ikke af min mor. Hun troede på min helbredelse. Men hun frygtede for min brors tilstand − selvom man vurderede, at han overhovedet ikke var i farezonen − men i drømmen havde hun jo set øksen svæve over han hoved. Hun kunne dog ikke huske, om slaget var faldet eller ikke, da drømmen forsvandt. Min bror kom sig, men han fik et tilbagefald og slap med nød og næppe med livet i behold. Men sådan gik det ikke med Alexes. Et år og ti måneder senere sygnede hun hen. Og jeg holdt hendes hånd, da hun døde. Således gik drømmen i opfyldelse.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor nøjagtigt detaljerne i symbolikken blev præsenteret − selv moderens subjektive ofring af Catherine for Alexes skyld var med − og forskellen i deres måde at dø på.

4. Den levende og sammenhængende drøm

Den levende og sammenhængende drøm er nogle gange en mere eller mindre nøjagtig erindring om en virkelig astral oplevelse, som sjælen har haft, mens den befandt sig uden for det sovende fysiske legeme. Men oftere er der tale om en dramatisering, som enten er fremkaldt ved en svag fysisk lyd eller en berøring eller ved en tanke, som tilfældig blev opfanget.

Eksempler på den sidste slags drømme er allerede givet, og der findes også mange af den første type. Et eksempel kunne være en beretning, skrevet af Andrew Lang,[2] hvori den franske læge dr. Brierre de Boismont fortæller om en hændelse, som en af hans nærmeste bekendte engang oplevede.

En dame med usædvanlig sensitivitet, boede før sit ægteskab hos sin onkel − en kendt læge og professor ved universitetet. Hendes mor, der boede på landet, var på dette tidspunkt alvorligt syg. En nat drømte hun, at hun så sin mor bleg og døende og dybt fortvivlet over, at to af hendes børn ikke var hos hende. Den ene var læge i Spanien, den anden – hende selv − var i Paris.

Derefter hørte hun sit eget fornavn blive nævnt – Charlotte! Og i drømmen så hun, at de, der passede hendes mor, hentede hendes egen lille niece og guddatter Charlotte ind fra et andet værelse. Patienten viste med et tegn, at det ikke var den Charlotte, men hendes datter i Paris, hun savnede. Hun blev grebet af stor sorg, hendes ansigt forandrede sig, og hun faldt tilbage og døde.

Næste dag lagde onklens mærke til den trykkede stemning, og hun fortalte om sin drøm, og han kunne fortælle hende, at hendes moder faktisk var død. Nogle måneder senere, da hendes onkel var bortrejst, ordnede hun hans papirer. Her bemærkede hun et brev, som indeholdt beretningen om moderens død − og den gengav alle detaljer i hendes egen drøm. Onklen havde hemmeligholdt brevet af frygt for, at det ville berøre hende alt for dybt.

Nogle gange henviser den klarsynede drøm til en sag af mindre betydning end død, som dette tilfælde, der er gengivet efter dr. F.G. Lee.[3] En mor drømte, at hun så sin søn. Han stod i en båd, der havde en underlig form. Han stod med foden på lejderen, der førte op til det øverste dæk. Han så usædvanlig bleg og medtaget ud, og han sagde bedrøvet til hende: ”Mor, jeg har ikke et sted, hvor jeg kan sove.” Senere modtog hun et brev fra sønnen, hvor han havde tegnet en skitse af den underlige båd med lejderen, der førte op til det øverste dæk. Han forklarede, at på en bestemt dag (dagen for moderens drøm) havde en storm næsten knust båden, og hans seng var blevet gennemblødt. Og beretningen endte med de ord: ”Jeg havde ikke et sted, hvor jeg kunne sove.”

Det er indlysende, at i begge tilfælde var drømmene virkelige hændelser, som blev aktiveret af kærlige og bekymrede tanker, som under søvnen − via astrallegemet − blev overført til dem, som de var følelsesmæssigt forbundet med, og dermed blev de i virkeligheden vidner til de forskellige hændelser.

5. Den forvirrede drøm

Den forvirrede drøm er den mest almindelige af alle drømme, og den kan opstå på forskellige måder. Den kan ganske enkelt være en mere eller mindre fuldkommen erindring om en række usammenhængende billeder og forvanskninger, der er skabt af den fysiske hjernes irrationelle automatiske funktion. Den kan være en genskabelse af en tilfældig tankestrøm, der er strømmet gennem den æteriske hjerne. Hvis billederne indeholder situationer, der omhandler begærtilfredsstillelse, skyldes det den konstante strøm af fysisk begær, som sandsynligvis forstærkes af lignende indflydelser fra den astrale verden.

For en mindre udviklet sjæls vedkommende kan den forvirrede drøm også skyldes et mislykket forsøg på dramatisering − eller den kan være (og er ofte) et ufatteligt virvar af brudstykker fra alverdens indflydelser. Hvordan denne sammenblanding foregår, vil nok være lettere at forstå på grundlag af nogle korte beskrivelser af nogle af de eksperimenter, som clairvoyante forskere har foretaget for at udforske forskellige drømmetilstande.

_________________________________

[1] Sir Noel Paton: The Night Side of Nature, p. 54

[2] Andrew Lang: Dreams and Ghosts, p. 35

[3] F.G. Lee: Glimpses in the Twilight, p. 108

_________________________________