Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DRØMME
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Drømme-Leadbeater-Åndsvidenskab-Esoterisk-visdom

DRØMME (4 af 13)


Hvad er drømme, og hvordan opstår de? Disse spørgsmål er undersøgt af clairvoyante forskere, og for første gang er spørgsmålene besvaret på et forskningsmæssigt grundlag.

DRØMME (4 af 13)

3. kapitel

SJÆLEN

 

De forskellige legemer og funktioner er i virkeligheden blot sjælens redskaber − selvom dens kontrol over dem ofte er temmelig ufuldkommen. Det er vigtigt at forstå, at sjælen ikke er fuldkommen. Den er også under udvikling, og for de fleste menneskers vedkommende er den kun en spire til det, som den i fremtiden vil udvikle sig til at blive.

En stanze i Dzyans Bog fortæller: ”De, som kun modtog en gnist, forblev blottet for kundskab − gnisten brændte svagt”. H.P. Blavatsky forklarer det på denne måde i Den Hemmelige Lære: ”De, som kun modtog en gnist, er gennemsnitsmenneskeheden, og de skal erhverve deres intelligens i løbet af den nuværende evolution[1]”. For de flestes vedkommende ulmer gnisten kun, og det vil tage mange tidsaldre, før evolutionens langsomme vækst forvandler den til en lysende flamme.

Der findes utvivlsomt åndsvidenskabelig litteratur, som påstår, at menneskets sjæl ikke har behov for udvikling, fordi den allerede er fuldkommen og endog er guddommelig på sit eget plan. Denne påstand henviser imidlertid ikke til sjælen, men til et bevidsthedsniveau et stykke over sjælen. Dette høje bevidsthedsniveau kaldes atma. Atma er den guddommelige vilje og hensigt, som i allerhøjeste grad befinder sig langt over menneskets fatteevne.

Den reinkarnerende sjæls formål er udvikling, og dens evolutionsproces ses tydeligt af clairvoyante forskere, som har udviklet den psykiske synsevne til et niveau, der gør det muligt at iagttage, hvad der foregår på mentalplanets højere trin. Det relativt permanente kausallegeme er opbygget af dette plans stof, og det er et legeme, som mennesket beliver indtil slutningen af hele menneskets individuelle evolution. Men selvom ethvert individualiseret menneske har et kausallegeme, er kausallegemernes udseende på ingen måde ikke ens. Hos det gennemsnitlige, uudviklede menneske er kausallegemet i virkeligheden vanskeligt at få øje på for den clairvoyante forsker, for disse menneskers kausallegemer er ikke andet end en farveløs hinde − præcis tilstrækkeligt til at holde sammen på og danne en reinkarnerende individualitet − men heller ikke mere. (se C.W. Leadbeater: Det Synlige og det Usynlige Menneske, tavle 5).[2]

Så snart et menneske begynder at udvikle åndelighed, sker der en forandring. Sjælen begynder at få en mere permanent og selvstændig karakter. Den præges efterhånden af de erfaringer, som hver af sjælens mange personligheder har udviklet gennem inkarnationernes mange prøver og samspillet med det omgivende miljø. Denne karakter viser sig i kausallegemets størrelse, farve, glans og kontur − og på samme måde kan man se personlighedens karakter i mentallegemet. Men kausallegemets struktur og udseende er naturligvis langt finere og smukkere (se C.W. Leadbeater: Det Synlige og det Usynlige Menneske, tavle 21).

Kausallegemets natur er også anderledes end legemerne under det. Under almindelige omstændigheder kan kun positive egenskaber manifestere sig gennem kausallegemet. De mest primitive mennesker ses sædvanligvis kun som fuldkomment uudviklede væsener på dette plan. Selv om karaktersvagheder gentages liv efter liv, kan de aldrig påvirke dette ophøjede legeme. Gentagelsen gør det kun mere og mere vanskeligt at udvikle de modsatte karakterstyrker.

På den anden side vil vedholdende udvikling af en karakterstyrke hurtigt kunne ses i kausallegemet. Hvis man iagttager en discipel, der har gjort store fremskridt på udviklingsvejen, er kausallegemet et overjordisk smukt syn (se C.W. Leadbeater: Det Synlige og det Usynlige Menneske, tavle 26). Og en mesters legeme er en ufattelig sfære af levende lys, og auraens strålende skær kan umuligt beskrives med ord. Den, som bare én gang har set dette ophøjede syn, og som desuden kan se mennesker på alle udviklingens stadier imellem dette og det almindelige menneskes farveløse hinde, kan aldrig komme i tvivl om den reinkarnerende sjæls evolutionsproces.

Sjælens magt over de forskellige legemer er naturligvis begrænset på de tidligere udviklingsstadier. Som regel er hverken tanker eller følelser helt under kontrol, for gennemsnitsmennesket gør stort set ingen forsøg på at kontrollere dem. Det lader sig drive rundt i manegen af impulserne fra de lavere tanker og begær. Under søvnen er mentallegemet og astrallegemet derfor tilbøjelige til at handle på egen hånd. Og det betyder, at menneskets åndelige udviklingsniveau er en af de faktorer, man må tage i betragtning, når spørgsmålet om drømme undersøges.

Det er også af betydning at forestille sig sjælens rolle, når mennesket danner sine forestillinger om fysiske genstande. Man må huske, at det eneste nervetrådene gør, er at overføre indtryk til hjernen, mens det er sjælens opgave at bearbejde indtrykkene ved hjælp af tanken, klassificere dem og kombinere dem.

Når man eksempelvis ser et hus og et træ, genkender man dem øjeblikkeligt. Alligevel bliver det indtryk, der overføres via øjnene, meget mangelfuldt. Bestemte lysfrekvenser − det vil sige æterbølger, som vibrerer i et bestemt indbyrdes forhold − tilbagekastes fra huset og træet, og de rammer øjets nethinde, hvorefter de sensitive nervetråde omhyggeligt meddeler disse vibrationer til hjernen. Men hvad fortæller de? De meddelelser, der overføres, er forskellige farvepunkter, der er afgrænset af mere eller mindre faste konturer. Og det er tankesindet, som på grund af tidligere erfaringer er i stand til at bestemme, at den firkantede hvide genstand er et hus, og at den brunlige og grønne genstand er et træ − og at de sandsynligvis begge har en bestemt størrelse, og at de befinder sig i en bestemt afstand fra iagttageren.

Et menneske − der er født blind og som får sit syn ved hjælp af en operation − er i lang tid ikke klar over, hvad det ser, og det er heller ikke i stand til at bedømme afstande. Det samme gælder for et spædbarn. Det kan finde på at gribe efter genstande − som for eksempel Månen − der befinder sig langt udenfor rækkevidde. Når barnet vokser op, lærer det imidlertid ved gentagelse og gennem erfaringer instinktivt at bedømme den sandsynlige afstand og størrelse af de former, der iagttages. Alligevel kan selv voksne mennesker meget let blive narret med hensyn til afstand og størrelse af en ukendt genstand − navnlig hvis den ses i svag belysning.

Konklusionen er, at det, man ser, ikke er tilstrækkeligt til at sikre en nøjagtig iagttagelse. Sjælens skelneevne, som fungerer via tanken, må også bearbejde det, der ses. Denne skelneevne er ikke et medfødt instinkt, der fungerer perfekt fra begyndelsen, men den er et resultatet af en ubevidst sammenligning af en omfattende mængde data og en stor erfaringsmængde.

Disse informationer er en forudsætning for at kunne forstå næste afsnit af bogen.

_________________________________

[1] H.P. Blavatsky anvender ordet ”manvantara”, der er betegnelsen for en nærmere bestemt manifestationsperiode.

[2] Kan frit downloades som e-bog: DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE

_________________________________

Artikel-Drømme-Leadbeater-Åndsvidenskab-Esoterisk-visdom
Download-fil: DRØMME - C.W. Leadbeater


Artikel-Drømme-Leadbeater-Åndsvidenskab-Esoterisk-visdom
Læsefil med vendbare sider: DRØMME