Fjerde kapitel

Kærlighed

Kærlighed er den vigtigste af alle betingelser, for når et menneske er i besiddelse af en udstrålende kærlighedsevne, så vil den give impuls til, at mennesket vil udvikle andre positive evner. Ønsket om at komme til at komme i besiddelse af andre positive evner kan dog ikke opfyldes uden kærlighedsevnen. Ofte forklares kærlighed som et stærkt intenst ønske om frigørelse fra de tilbagevendende perioder med fødsel og død og om at blive forenet med Gud. Denne fremstilling lyder selvisk, men indeholder heller ikke hele meningen, for det drejer sig ikke alene om ønsker, men især om vilje, bestemthed og beslutsomhed. Når det ønskede resultat opnås, skal hele karakteren være så opfyldt af beslutningen om, at ingen lavere følelser kan snige sig ind. Det drejer sig især om viljen til at blive forenet med Gud og ikke om at slippe for ubehag og lidelse, men om, at du i din dybtfølte kærlighed til Ham skal kunne deltage i Hans arbejde og blive som Ham. Og da Han er kærlighed, skal du – når du ønsker at være ét med Ham − også være opfyldt af uselviskhed og kærlighed.

I det daglige liv betyder det, at du skal have din opmærksomhed rettet mod to områder. Det første drejer sig om, at du skal passe på ikke at skade noget levende, og det andet drejer sig om, at du altid skal være parat til at yde hjælp, når du ser et behov.

For det første skal du undgå at skade. Der findes tre synder i verden, som er årsag til mere skade end alt andet − det er sladder, grusomhed og overtro, og når de anvendes, så synder man mod kærligheden. Det menneske, hvis mål er at fylde sit hjerte med kærlighed til Gud, skal uafbrudt være på vagt og undgå ovennævnte tre synder.

Undersøg, hvad sladder er, og hvad den fører til. Sladder begynder med ondskabsfulde tanker, og det er i sig selv en forbrydelse, for i alt og alle er der både noget godt og noget dårligt. Man kan styrke begge dele ved at fokusere sin tænkning på dem, så de enten hæmmes eller fremmes i deres udvikling. Man kan arbejde med Logos’ vilje eller imod den. Når du retter dine tanker mod det dårlige i et andet menneske, så foretager du på samme tid tre dårlige handlinger.

1. Når du fylder dine omgivelser med dårlige tanker i stedet for med gode tanker, så forøger du sorgen i verden.
2. Hvis det dårlige, som du tænker på, findes i et menneske, så giver du det dårlige næring og styrker det, og derved bidrager du til, at dit medmenneskes tilstand forværres i stedet for at blive bedre. Men i de fleste tilfælde er der slet ikke noget dårligt tilstede, for det eksisterede kun i din forestilling, og det resulterer i, at dine dårlige tanker frister dette menneske til at gøre uret. For når det endnu ikke er fuldkomment, så vil dine tanker bidrage til, at det bliver det, som du forestillede dig.
3. For det tredje, hvis du fylder din egen tænkning med negative tanker i stedet for positive, så forhindrer du din egen udvikling og – for de, der kan se – gør du dig selv til et dårligt og pinligt menneske, i stedet for til en smuk og elskelig person.

Når den person, der fører sladderen videre og derved skader sig selv og sit offer, ikke er tilfreds med resultatet, så bruger han alle de metoder, som han har til rådighed, til at få andre til at tage del i forbrydelsen. Med stor entusiasme fortæller han dem sin opdigtede historie i håb om, at de vil tro på den. Når de tror på den, så slutter de sig til ham og udsender dårlige tanker til det stakkels offer. Og det foregår dag efter dag, og det udføres ikke kun af ét menneske, men af tusinder hver dag over hele verden. Kan du nu begynde at se, hvor lav og frygtelig en synd denne form for sladder er? Du skal for enhver pris undgå den. Tal aldrig dårligt om andre og lad være med at lytte til dem, når der tales dårligt om andre. Sig i stedet på en venlig måde: ”Måske er det ikke sandt, men selvom det skulle være sandt, så er det mere kærligt at lade være med at tale om det”.

Det næste, der skal analyseres, er grusomhed. Grusomhed kan opdeles i to typer – den tilsigtede og den ikke-tilsigtede. Tilsigtet grusomhed er, når hensigten er at påføre et andet levende væsen lidelse, og det er den største af alle synder – det er snarere en djævelsk end en menneskelig handling. Du vil måske sige, at det er da umuligt, at et menneske kan gøre noget så forfærdeligt, men jeg siger dig, at mange mennesker ofte har gjort sig skyldig i denne synd, og det sker dagligt i vore dage. Inkvisitionerne gjorde det, mange religiøse mennesker gjorde det i deres religions navn, vivisektorer har gjort det, og der findes eksempler på mennesker, der praktiserer vanemæssig grusomhed. Alle disse mennesker forsøger at undskylde deres brutalitet ved at sige, at det er skik og brug. Men en forbrydelse er stadig en forbrydelse, selvom mange begår den. Karma tager ikke hensyn til skik og brug, og den karma, som grusomhed skaber, er den frygteligste af alle. I Indien findes der i det mindste ingen undskyldning for sådanne handlinger, for påbuddene om, at man ikke må skade noget levende væsen, er velkendt af alle. En grusom skæbne rammer også de mennesker, der med hensigt dræber Guds skabninger og kalder det ”sport”.

Sådanne handlinger vil du ikke udføre – det véd jeg − og for Guds kærligheds skyld vil du, når du får lejlighed til det, klart og tydeligt opponere imod dem. Der findes faktisk også en form for grusomhed i tale, såvel som i handling, og det menneske, der taler med den hensigt at såre et andet menneske, gør sig skyldig i denne forbrydelse. Det vil du heller ikke gøre, men et ubetænksomt ord gør ofte lige så megen skade som et ondskabsfuldt. Derfor skal du være opmærksom på utilsigtet grusomhed.

Som regel er utilsigtet grusomhed en følge af tankeløshed. Et menneske kan være så grisk og grådigt, at det ikke tænker på den lidelse, det giver andre ved f.eks. at give dem alt for lidt i løn, eller ved at lade sine medmennesker halvsulte. En anden tænker kun på sine egne begær og tænker ikke på, hvor mange mennesker han ødelægger for at tilfredsstille dem. For at spare sig selv for nogle få minutters ulejlighed venter en arbejdsgiver måske flere dage med at betale sine arbejdere løn – uden at tænke over, hvilke vanskeligheder, han udsætter dem for. Tankeløshed er årsag til mange lidelser, fordi man glemmer at tænke på, hvor stor virkning ens handlinger har på andre. Men karma glemmer aldrig, og den tager ikke hensyn til menneskets glemsomhed. Når du ønsker at gå vejen, skal du tænke på følgerne af alt, hvad du gør, så du ikke bliver årsag til tankeløs grusomhed.

Overtro er et stort onde, som har været årsag til mange forfærdelige grusomheder. De mennesker, der er slaver af overtro, ser ned på andre, som muligvis er klogere, og forsøger at tvinge dem til at gøre, som de selv gør. Tænk på det frygtelige slagteri, der er en følge af den overtro, at dyr skal ofres, og på den endnu mere grusomme overtro, at mennesker behøver kød som føde. Tænk på den overtro, som plager de undertrykte klasser, og hvorledes overtro kan skabe hjerteløs grusomhed, endog blandt mennesker, der kender broderskabets pligt. Menneskene har begået mange forbrydelser i Guds og kærlighedens navn, og de har ladet sig forføre af grusomheders mareridt – vær derfor opmærksom, så der ikke bliver det svageste spor tilbage i dig.

Disse tre skæbnesvangre forbrydelser skal du undgå, for de hæmmer al fremgang, fordi de svækker kærligheden. Det er dog ikke nok, at du afholder dig fra at udføre skæbnesvangre handlinger. Du skal også være aktiv i det godes tjeneste. Du skal være så opfyldt af et brændende ønske om at tjene, at du altid er opmærksom på at yde tjeneste for alt omkring dig, ikke alene for mennesker, men også for dyr og planter. Du skal tjene i det små hver eneste dag, så det kan blive en vane, for at du ikke skal gå glip af den sjældne mulighed, når en større tjeneste dukker op. For når du stræber efter at blive ét med Gud, så er det ikke for din egen skyld, men for at du kan blive en kanal, som Hans kærlighed kan strømme igennem og nå ud til dine medmennesker.

Det menneske, der går vejen, lever ikke mere som centrum for egen vindings skyld, men som centrum for andre, for at tjene dem. Dette menneske er som en pen i Guds hånd, hvorigennem Guds tanker kan strømme og komme til udtryk på Jorden, hvilket de ikke var i stand til uden dette redskab. Men på samme tid er dette menneske som en levende fakkel, der lader den guddommelige kærlighed, som fylder hjertet, strømme ud over verden.

Den visdom, der sætter dig i stand til at hjælpe, viljen, der styrker visdommen og kærligheden, der inspirerer viljen, er de betingelser, du skal leve op til, for vilje, visdom og kærlighed er tre aspekter af Logos. Og du, som ønsker at engagere dig i Hans tjeneste, skal stræbe efter at få disse tre aspekter af Hans væsen til at lyse op i verden.

Jeg venter på mesterens ord,

Jeg vogter det skjulte lys,

Jeg lytter for at fange hans bud,

Jeg står midt i kampens hede,

Jeg ser hans mindste signal,

Tværs over skarens hoveder,

Jeg hører hans svage hvisken,

Og Jordens højeste sang.

--oo0oo--