I det gamle Egypten findes der ingen referencer til bestemte samfundsgruppers åndelige status. I Corpus Hermeticum omtales en tredeling af livet fra det fysiske til det kosmiske, og denne idé gennemsyrer hele den egyptiske kosmologi. Andre skrifter omtaler syv verdener i den kosmiske manifestation. I åndsvidenskaben kendes livets tredeling fra åndens (monadens), sjælens og personlighedens eksistensniveauer. Og syvdelingen er grundlaget for forståelsen af hele skabelses- og evolutionsprocessen. Men disse opdelinger har intet at gøre med social status eller politisk magt.

De neofytter, som var værdige til at blive optaget i mysterierne, meldte sig ikke længere, og mange ritualer blev forvandlet til tomme ærestilkendegivelse af kongelige og herskere. Noget af kraften var stadigvæk til stede, men hverken de officielle personer eller de indviede var tilstrækkeligt involveret til at nyde godt af dem.

Optegnelser og billeder af de ritualer, som stadig eksisterer, er i stor udstrækning formelle erkendelser udformet af regenterne til deres egen ære og for at få indflydelse på folket. Det blev stadigvæk betragtet som et stort privilegium og tegn på høj evolutionær status at være en indviet, men i de fleste tilfælde var "indvielsen" blot en formalitet. Kejserne og de militæriske ledere, som modtog privilegierne, var langt fra værdige i den periode, hvor Rom herskede over Egypten.