De hermetiske forskere er stærkt uenige om, hvad der præcist udgør Corpus Hermeticum. Man er dog enige om, at essensen af den visdom, der bredte sig ud over hele den civiliserede verden i den græsk-romerske periode, blev samlet i Alexandrias bibliotek af skrivere, som tjente de filosofiske præsteskoler på den tid – og det inkluderer uundgåeligt både Egyptens esoteriske tradition og de vigtigste samtidige græske, romerske og persiske åndelige skrifter. Sidstnævnte var i høj grad tynget af en filosofi baseret på dualisme, som sandsynligvis blev inkorporeret i den tidlige kristne tro. Bibliotekets samling opnåede stor berømmelse og blev studeret af intellektuelle, som i stort antal emigrerede til Egypten i deres søgen efter nøglen til kulturens legender og visdom. Nogle forskere mener, at Corpus Hermeticum blev samlet i denne periode, måske som en serie af sammendrag eller kommentarer til de grundlæggende elementer i den egyptiske esoterisme. Alt i alt skulle 17 værker være identificeret som ægte hermetiske – eller udsprunget fra Alexandrias filosofiske skole på den tid.

Den hermetiske filosofi er måske det væsentlige levn, der overlevede det dramatiske politiske og religiøse skift i Mellemøsten og Europa i de århundreder, der fulgte. Indtil araberne erobrede landet 640 e.Kr. blev Egypten betragtet som det sikreste opbevaringssted for de åndelige mysterietraditioner.