Åndsvidenskaben er umiddelbart enig med naturvidenskaben. Ifølge åndsvidenskaben har mennesket nemlig ikke en fri vilje. Medfører det, at åndsvidenskaben accepterer determinisme – det vil sige, at alt er styret af en forud fastlagt skæbne? Overhovedet ikke – udsagnet skal forstås rigtigt. Personligheden – det vil sige det handlende, følende og tænkende menneske – har ikke en fri vilje, for personligheden er til enhver tid underlagt universelle lovmæssigheder (årsag og virkning), som her skal forstås som sjælens hensigt, og sjælens hensigt er igen udtryk for åndens vilje, som igen er identisk med den overordnede guddommelige vilje. Som personlighed har mennesket derfor ingen fri vilje, men det har frie valg. Som personlighed foretager man konstant valg, og konsekvenserne af disse valg (årsag og virkning) resulterer i erfaring og større indsigt i naturens lovmæssigheder.

Den norske journalist og forfatter Erik Dammann fortæller om en tankevækkende episode, hvor han spurgte en over­læge i psykiatri, hvad han mente om begrebet ”fri vilje”. Lægen svarede, at han selvfølgelig helst ville tro, at mennesket har en fri vilje, men at det efter hans mening ikke er mu­ligt, fordi der altid er en årsag bag det, man tror, er en selv­stændig, fri beslutning. Erik Dammann vidste, at overlægen var stærkt engageret i samfundsmæssige spørgsmål, og derfor spurgte han ham, hvorfor han var ak­tiv i bevægelser som ”Nej til atomvå­ben” og ”Fremtiden i vores hænder”. Sådan et engagement må jo være baseret på troen på, at mennesker kan for­andre udviklingen i verden ved hjælp af den frie vilje. Over­lægen blev svar skyldig!

Episoden viser klart sammenblandingen af fri vilje og frie valg. Det enkelte menneskes liv har et mål og en hensigt, og sjælen fødes i en personlighed for at opfylde denne hensigt. Set i dette perspektiv er kursen lagt. Men i livets løb foretager mennesket konstant valg, som kan være for eller imod sjælens hensigt, og dermed kan det frit påvirke udviklingen for sig selv og for omgivelserne. Hvis de frie valg er imod sjælens hensigt, etablerer sjælen en krise, som har til formål at ændre det forkerte valg til et rigtigt – det vil sige et valg, der er i overensstemmelse med hensigten. Og hvem har ikke oplevet kriser i livets løb – kriser, der har medført ændringer i såvel midler som mål?