DJWHAL KHUL

Mesteren Djwhal Khul – eller mesteren D.K., som han ofte kaldes – er mester på 2. stråle for kærlighed-visdom. Han har taget indvielse som den sidste af mestrene, for han tog 5. indvielse i 1875, og derfor benytter han det samme legeme, som ved indvielsen. De fleste af de andre mestre har taget 5. indvielse i et tidligere legeme. Mesteren Djwhal Khul er tibetaner, og han benytter ikke et ungt legeme. Han er mesteren Koot Hoomi meget hengiven, og han bor i et lille hus ikke langt fra mesterens større hus. På grund af Djwhal Khuls villighed til at tjene og til at gøre hvad som helst, der er nødvendigt, kaldes han ”mestrenes budbringer”.

Djwhal Khul har ufattelig stor indsigt og kender mere til strålerne og de planetariske hierarkier i solsystemet end nogen anden i mestrenes rækker. Han arbejder med dem, der praktiserer healing, og samarbejder ukendt og usynligt med de, der søger efter sandhed i verdens laboratorier, med alle de, der har seriøse hensigter i deres forsøg på at bringe healing og håb til verden, samt med de filantropiske verdensomspændende bevægelser som for eksempel Røde Kors.

Han underviser adskillige af de andre mestres elever, som kan have gavn af hans undervisning, og inden for de sidste ti år har han aflastet både mesteren Morya og mesteren Koot Hoomi for en hel del af deres undervisningsarbejde. Han har overtaget nogle af deres elever og disciple i en bestemt periode. Mesteren Djwhal Khul arbejder desuden i stor udstrækning med bestemte grupper af æternes devaer, med healingsdevaerne, der samarbejder med ham for at helbrede nogle af menneskehedens fysiske lidelser. Det var ham, der dikterede en stor del af den meget vigtige bog, Den hemmelige lære, og som viste H.P. Blavatsky mange af illustrationerne og gav hende mange af de data, der findes i dette værk.

Kilde: Indvielse – Alice A. Bailey

Alle mestrene har et smukt udseende. Mesteren Djwhal Khul har et ædelt ansigt, men man vil måske snarere kalde det et lidt groftskåret ansigt end ét, der har smukke træk. Men der er ingen tvivl om, at når dette legeme er lagt til side, vil det næste blive virkelig smukt.

Kilde: Adyar Bulletin, april 1913 – Annie Besant

Den víse lærer Aryasangha kendes nu som mesteren Djwhal Khul.

Mens jeg sad på gulvet ved H.P. Blavatskys fødder og sorterede nogle papirer for hende, blev jeg forskrækket over at se en skikkelse, der stod imellem os, og som ikke var kommet ind ad døren. Det var ham, som nu er mesteren Djwhal Khul, selvom han på det tidspunkt ikke havde taget den grad, der gjorde ham til mester.

Kilde: The Inner Life, II, s. 565 – C.W. Leadbeater

Den víse buddhistiske lærer og reformator, der sædvanligvis er kendt som Aryasangha, grundlagde et kloster i den kristne tids første århundreder. Han havde i et tidligere liv som Dharmayoti været en af Herren Buddhas nærmeste tilhængere, og derefter under navnet Kleineas en af mesteren Koot Hoomis første disciple i dennes liv som Pythagoras.

Århundreder senere tog Djwhal Khul fødsel i Peshawur, der dengang hed Purusha pura, under navnet Vasubandhu Kaushika. Da han blev optaget i munkeordenen, tog han navnet Asanga, ”manden uden hindring”, og senere i livet ændrede hans beundrende tilhængere dette navn til Aryasangha. Under dette navn var han hovedsageligt kendt som forfatter og fortolker.

Man siger, at han levede til en meget høj alder – næsten 150 år – hvis traditionen taler sandt – og at han døde i Rajagriha. Han var grundlæggeren af Yogacharya Skolen indenfor Buddhismen. Han rejste meget og havde stor indflydelse på buddhismens reformering. Hans ry nåede så langt, at hans navn nævnes sammen med Nagarjunas og Aryadevas, og disse skikkelser er blevet kaldt ”buddhismens tre sole”. Den tid, da Aryasangha levede, angives til ca. 1.000 år efter Herren Buddha.

Der er imidlertid usikkerhed om, hvornår han levede, men ingen angiver noget senere tidspunkt end det 7. århundrede e.Kr. Nutidens åndsvidenskab kender ham som mesteren Djwhal Khul – eller D.K.

Mesteren Djwhal Khul indtager en enestående stilling, fordi han endnu ikke har taget det skridt, som er målet for menneskelig evolution – Asekha indvielsen. Han var mesteren Koot Hoomis første elev. Det faktum, at han som Aryasangha indførte buddhismen i Tibet, kan være grunden til, at han i dette liv har valgt at benytte et tibetansk legeme. Der kan have været karmiske forbindelser eller forhold, som han har ønsket at få fjernet, inden han tog den endelige indvielse som mester.

Kilde: Stilhedens Stemme, s. 71-74