Karma - årsag og virkning

De karmiske årsagers virkelighed

Resultatet af disse undersøgelser var − for det første − en kraf­tig understregning af de karmiske sygdomsårsagers realitet og betyd­ning. At sygdom ikke altid skyldes et spontant "ulykkestilfælde", en infektion eller en overtrædelse af hygiejnens love, blev helt klart ud fra den måde, som den samme form for "overtrædelse" viste sig i alle tilfælde af den samme sygdom. Nogle af disse "overtrædelser" var temmelig overraskende, helt uventede og bestemt ikke i overensstemmelse med det, man havde forventet.

Sukkersyge f.eks. viste sig − i alle de tilfælde, der blev under­søgt − at være resultatet af, at patienten i et tidligere liv var ble­vet meget bitter over et stort nederlag eller en stor skuffelse. Tu­berkulose var − i de fleste tilfælde − resultatet af en alt for intens og ufornuftig åndelig stræben, kombineret med en total tilsidesættelse af kroppen. Kræft havde Geoffrey Hodson på for­hånd undersøgt, og han kunne oplyse, at kræft som regel skyldes sexmagi langt tilbage i tidligere civilisationer. Men nu blev der opdaget en anden årsag, som skyldtes magtmis­brug i situationer, hvor patienten havde haft uindskrænket magt.

Ualmindelige sygdomme viste sig at have lige så ualmindelige årsa­ger – som i tilfældet med en mandlig patient, der havde muskelsvind, fordi han i en inkarnation, der lå meget langt tilbage i tiden i en halvvild tilværelse, havde tortureret fanger ved at plukke kødet af knoglerne.

Disse kendsgerninger førte uundgåeligt til erkendelse af livs­erfaringernes konstante tilstedeværelse. Hensigten var, at mennesket hele tiden skal lære "livets lektier", og samtidig demonstrerede forskningen det nytteløse i den almindelige læ­ges anstrengelser, så længe lægen kun behandler den fysiske side af en sygdom og helt udelukker de psykologiske og åndelige aspekter.

En tredje faktor, som også havde stor betydning, er prana-strømmenes (livsenergiernes) eksistens, samt erkendelsen af, at forstyrrelser i deres kredsløb er et vigtigt sekundært element i sygdommes opståen.

Den fjerde faktor − men ikke mindre vigtig − var den iøjnefaldende sandhed i doktrinen om korrespondancer – dvs. den ide, at bestemte organer i kroppen er forbundet med bestemte bevidsthedsfaser. Her ligger en af de helt store muligheder for en praktisk anvendelse af forskningsresultaterne, for ved at kende organet bliver lægen − uden at være clairvoyant − i stand til at forstå den forkerte tankegang, der har domineret lægevidenskaben, og derved også finde midler til at rette den.