Fordi de ikke er i stand til at frigøre sig for denne indre støj, når de aldrig frem til det kontemplative stadie, der kun opnås i stilheden. Men hvor er stilheden? Ikke derude i byens gader. Ikke på en strandbred. Ikke i skoven. Slet ikke derude.

I et egetræ boede der en ugle, gammel og vis.

Jo mere den så, jo mindre sagde den.

Jo mindre den sagde, jo mere hørte den.

Et børnerim taler direkte til barnets sjæl, og til voksne taler det via symboler. Man kan opfatte den kloge "ugle" som "tankesindet". Man er fortrolig med "tankesindet" som sjælens synsorgan. Man er fortrolig med, at tankeformen skaber tankesindet som sjælens udtryksredskab. Tankesindet − dit sind, mit sind og enhver andens sind − ser og taler. Det er dets funktion.

Et tankesind, der hører, er en sjælden fugl. Det vigtigste formål med en bestemt form for meditation er at lære tankesindet at høre − at lytte! Ikke at høre fuglesangen om morgenen. Ikke at høre byens evige støj. Ikke at høre "larmen" i ens egne legemer. Det vigtigste formål med meditation er at høre sjælens stemme i stilheden.