Det første postulat
Synligt og usynligt
Når man en stjerneklar nat betragter det uendelige verdensrum, ser man kun den fysiske del af det manifesterede univers. Men "bag" dette skaberværk findes der ét grænseløst, uforanderligt princip – en absolut virkelighed – som går forud for al manifesteret eksistens. Denne virkelighed ligger uden for ethvert menneskes tankes rækkevidde. Som det siges i de gamle skrifter:
"Med en flig af mit væsen, skabte jeg
de utallige universer!"
Selv en genial videnskabsmand − Albert Einstein − har udtrykt sig om dette ufattelige skaberværks mystik med disse ord:
"Den smukkeste og dybe følelse, man kan opleve, er fornemmelsen af det mystiske. Den er kilden til al sand videnskab. Den, for hvem denne følelse er fremmed – den, der ikke længere kan undres og blive grebet af ærefrygt – er så godt som død. At vide, at det, mennesket ikke kan gennemskue, virkelig findes – at det manifesterer sig som den højeste visdom og mest strålende skønhed – så ophøjet, at man med sine sløve sanser kun kan opfatte det i den mest primitive form – denne viden, denne følelse, er kernen i al sand religiøsitet. Den kosmisk religiøse oplevelse er den stærkeste og ædleste drivkraft til videnskabelig forskning".
Men evnen til at fornemme det mystiske og skjulte kan dø. Derfor sagde Jesus til en af sine disciple, der ville begrave sin afdøde fader:
"Lad de døde begrave de døde!"
Den åndelige død er uhyggelig udbredt i verden i dag! Desværre lever materialismen i bedste velgående.
|