Den sidste stråle under Mahachohans ledelse er 7. stråle. 7. stråle styrer og kontrollerer den skabende energi i den fysiske verden. Det sker på forskellige måder, og når man studerer det arbejde, der udføres af 7. stråles Chohan, bliver man overrasket over arbejdets alsidighed. 7. stråles mester – Rakoczy (billedet th.) – er ikke alene overhoved for alt ceremonielt arbejde, for han er også nært forbundet med devariget. Hans arbejde omfatter international politik og kultur i de nationer, der er under hans domæne. Når man forstår, at hans arbejde er styring af skabende energi på det fysiske plan, forsvinder det tilsyneladende modsætningsforhold mellem hans forskellige aktiviteter.

I international politik arbejder han med 7. stråles skabende kræfter for at inspirere til de ændringer, han ønsker i de nationer, han for øjeblikket fokuserer på. For mennesker, der som regel regner med, at den ydre verden er den eneste virkelige, er det vanskeligt at forstå, hvordan nationers skæbne kan påvirkes af udstrømningen af skabende energi, men det dokumenteres af åndsvidenskaben. Da Rakoczy i det 18. århundrede rejste rundt i Europa under navnet greven af Saint Germain – nært knyttet til indflydelsesrige personer i de lande han besøgte – var hans arbejde ikke egentlig politisk i ordets almindelige betydning, men snarere udtryk for manipulationen med de styrende kræfter i kraft af sin tilstedeværelsen i det pågældende land. Af samme grund rejser han stadig en del, men han bruger også sine disciple i de lande, hvor han har behov for at tilføre kraft.

Devaerne sørger for distributionen af den skabende energi til alle dele af den fysiske verden, og derfor er mesterens arbejde naturligt forbundet med devaernes – både i relation til deres indflydelse på naturen og deres arbejde i menneskeheden. Det er imidlertid i det ceremonielle arbejde – i ritualer – at det nærmeste samarbejde mellem menneskeriget og devariget foregår, og det er i relation til det rituelle arbejde, at 7. stråle er nemmest at forstå.

I rituelt arbejde hjælper deltagerne ikke alene med i det store skabelsesarbejde ved at udsende kraft. Selvom den enkelte deltagers kraft er beskeden, så akkumuleres den i den skabende energi. Desuden tiltrækker deltagerne også skabelsens kræfter, som fordeles i den fysiske verden. I ritualer skaber man en form, som de guddommelige energier under ritualet kan benytte til manifestation og påvirkning af den fysiske verden. Den lektie, man kan lære af ritualer, er, at hele menneskets liv burde være et ritual, som har til formål at lede kræfter derhen, hvor der er behov for dem på det tidspunkt, hvor der er brug for dem. Derfor er dagliglivets ceremonielle aspekt et af 7. stråles udtryk.

7. stråles særlige egenskab kommer til udtryk i organisation eller ordnet tjeneste. Hensigten er perfekt koordinering af skabende kraft i den fysiske verden. Det er en koordinering som medfører, at alle handlinger og alt arbejde med 3. Logos’ kraft forvandles, så de bliver til andet og mere end ydre arbejde. Dagliglivets ritual skal være en ordnet åndelig tjeneste.

I Den Nye Tidsalder bliver 7. stråle den dominerende stråle. Middelalderen, hvor hengivenheden nåede enorme højder, var præget af 6. stråle. Under 3. Logos’ kommende påvirkning vil menneskeheden opleve, at rituelt og ceremonielt arbejde får en fremtrædende rolle, og man kan også glæde sig til et udvidet og bevidst samarbejde mellem menneskeriget og devariget.