At vælge lidelse som en metode til at hjælpe menneskeheden er at forråde de principper, som evolutionen bygger på. Det er vigtigt at forstå, at mennesker er skabninger, der igen og igen har vist, at medfølelse sejrer over grusomhed, og at kærlighed sejrer over had. Et kærligt og medfølende menneske, nægter at tage imod en gave, der er skabt ved at påføre hjælpeløse skabninger angst, smerte og lidelser. Dyrenes udvikling skal stimuleres af menneskeheden, men i stedet udnyttes deres svaghed, og mennesket gør dyrene til ofre for et indbildt gode. Men …

intet menneskeligt gode kan vindes

ved videnskabelig ondskab!

Selv om der umiddelbart og kortsigtet vindes noget ved den videnskabelige metode, og selv om der ved vivisektion erhverves en vis viden fra de lidende skabninger, så virker den videnskabelige kundskab, der opnås, bevidsthedsmæssigt degenererende og ikke opløftende. Indsigt, der er opnået på den måde, virker hæmmende på menneskets udvikling. Metoden nedbryder det, der gør et menneske til et menneske. Det reducerer det, der forstås ved menneskelighed og forgrover bevidstheden, i stedet for at forfine den og løfte den op til ægte viden og visdom.

Kunne det tænkes, at verden ikke ville have oplevet en så forfærdelig krig, som Anden Verdenskrig, hvor der blev begået frygtelige grusomheder, hvor man bl.a. gassede mennesker og foretog andre forfærdelige ting, hvis ikke alt for mange af videnskabens forskere havde svækket deres moralske sans via de lidelser, som de udsatte andre mennesker for i den tro, at de var en slags ”undermennesker”. Grusomhed forhærder, for bevidstheden forgroves, og derfor fornedres den menneskelige skabning. Der er en tendens til, at vold og grusomhed gradvis bliver værre og værre. Derfor bliver syge mennesker også gjort til genstand for eksperimenter. Det er ofte desperate mennesker, der lider af en eller anden alvorlig sygdom, som uundgåeligt vil ende med døden. De pines i deres sidste timer med eksperimenter og indsprøjtninger af bl.a. dyresygdomme.

Jan Fyt: Dødssport og jagthund

Alle ved, at menneskeheden også behandler dyrene dårligt på mange andre måder – eksempelvis ved jagt. Man kalder det en ”sport”, og fornøjelsen består i at dræbe. Slagtning af dyr til føde er også en grusom og moralsk nedværdigende handling. Mange vil sandsynligvis protestere over synspunktet, men slagtning og kødspisning hører til samme moralske og bevidsthedsmæssige kategori, for når mennesket behandler dyr dårligt, er der tale om levende skabninger, der er betroet mennesket, og det er menneskehedens opgave at stimulere dyrenes udvikling, så dyreriget bevæger sig opefter. Dyrene repræsenterer det instinktive bevidsthedsniveau, som skal stimuleres og udvikles. Dyrene er ikke skabt for at tilfredsstille menneskets madbegær eller andre sanser eller begær.